»Far! Er du der?«
19-årige Benjamin råber.
Den 67-årige mand sidder helt stille på båden. Han har åbne øjne. Munden hænger. Leif Werge reagerer ikke.
»Jeg kan høre på hårdheden i Benjamins stemme, at han bliver bange og forskrækket,« siger 34-årige Louise Miltenburg Caspersen, da hun husker tilbage på lørdag 1. juni 2019.
'Den værste dag i hendes liv,' som hun selv formulerer det.
Louise og Benjamin er blandt tre historier, der i disse uger er nomineret til 'Årets Hjerteredder' af Hjerteforeningen. En tilbagevendende begivenhed, hvor hverdagens helte hyldes for deres mod i en livsfarlig situation.
Louise Miltenburg Caspersen kan ellers ikke rigtig lide at kalde sig selv for helt. For der er jo masser af mennesker, der hver dag yder en indsats og gør alt, hvad de kan, og hvor det alligevel går galt.
»Det kunne lige så godt være gået galt,« gentager hun.
Louise har alligevel sagt ja til at fortælle om dagen, hvor hun sammen med sin ven Benjamin gjorde det umulige.
Benjamin Werge bor på Bogø mellem Sjælland og Falster. Deres forældre kender hinanden, og de nyder alle at dyrke livet til havs.
Denne junidag for et år siden er de også sejlet ud. De skal deltage i kapsejladsen Tærø Rundt med start fra Bogø Havn.
Cirka 20 minutters sejlads fra land er det meningen, at starten skal gå.
Leif Werge nævner godt nok, at han føler sig lidt svimmel. Men Benjamin er rolig og beder ham sætte sig og tage det roligt. Hans far er jo i god form. Han cykler meget og er tømrer. En stærk mand med andre ord. Men et minut før start reagerer faderen ikke.
»Far! Er du klar? Far, er du der?« råber Benjamin, da han ikke får noget respons.
Louise reagerer prompte. Hun løber hen til Leif og hiver og rusker i ham. Men han reagerer stadig ikke.
»Der er ingen kontakt. Han var tom i blikket og så uhyggelig ud,« husker Louise Miltenburg Caspersen.
Jeg tænker bare: 'Der er ingen, der overlever et hjertestop efter så lang tid'Louise Miltenburg Caspersen
Hun tager en hurtig beslutning. Hun råber til Benjamin, at de må vende om og sejle ind igen.
Imens forsøger hun at åbne hans redningsvest for at komme til. Hun håber, det bare er et ildebefindende. Men det er det ikke.
»Der var ikke noget med at gå i panik. Det var jo kun os, der kunne gøre noget, og det var så vigtigt at komme ind til havn, ellers kunne vi ikke få hjælp,« siger hun.
Benjamin ringer til sin mor, der står inde på havnen. Opløst af tårer får hun en anden til at ringe 112.
Mens Louise er påbegyndt hjertemassage, har Benjamin sat kurs mod land.
»Jeg råber til Benjamin, at det nok skal gå. Jeg råber, at det går bedre. Men det gør det overhovedet ikke. Det var nok for min egen og for Benjamins skyld, at jeg sagde det. Vi var nødt til at tro på, at der var håb,« siger hun.
Louise skiftevis trykker og puster i Leif. Hun har tidligere taget kurser i førstehjælp. Hun er nervøs for at gøre noget forkert, men husker også på, at hun har lært, at det er 'bedre at gøre noget end ingenting'.
»Jeg rusker i ham. Jeg bliver bange for, hvorfor jeg ikke kan få liv i ham,« siger den 34-årige kvinde.
Idet hun rusker i ham, falder han ned i bunden af båden. Hun er nødt til at få Benjamin til at hjælpe med at få Leif op igen for at kunne fortsætte hjertemassagen. Men Benjamin råber, at de risikerer at gå på grund, hvis han skal slippe roret.
Benjamin vælger dog alligevel at høre på Louise. Han sænker farten, slipper roret og hjælper med at løfte faren op igen. Louise har næsten ingen kræfter tilbage i sine arme efter at have givet hjertemassage i omkring 10 minutter.
»Man hører jo altid, at det er vigtigt at få hurtig hjælp. Jeg syntes, det føltes som en evighed at komme på land,« siger hun.
Efter 20 minutter på havet kan båden endelig lægge til.
»Jeg begynder at blive mere påvirket af, at vi er tilbage, og at Leif jo har både børn og kone, som han betyder meget for,« siger hun.
En lokal beboer på havnen er kommet til og hjælper Louise med hjertemassagen, mens hun fortsætter med at puste. Efter yderligere 10 minutter kommer ambulancen og en helikopter, der tager over.
Leif Werge får hele 10 stød. Redderne er i gang ca. en halv time med Leif, inden der er hjertelyd.
Da Louise endelig slipper sit tag i Leif, bryder hun sammen. Hun er totalt udmattet og bange for, hvad der skal ske.
»Jeg tænker bare: 'Der er ingen, der overlever et hjertestop efter så lang tid',« siger hun.
På mirakuløs vis er det dog netop det, der sker.
»Det var en lettelse, at der var hjertelyd. Men jeg var også meget bekymret for, om hans hjerne havde taget skade,« siger hun.
Leif Werge er i dag i live og har ingen men efter sit hjertestop på havet. Takket være Louise og sønnen Benjamin.
