Med speciale i mink er det nærliggende at tro, at dyrlæge Peder Elbek Pedersen og hans kollegaer er nogle af de klogeste hoveder vedrørende mink i Danmark.

Alligevel er de ikke på noget tidspunkt blevet hørt i mink-sagen.

Det skriver Berlingske.

»Vi er ikke blevet spurgt - ikke en eneste gang. Hverken af ministeren, Statens Serum Institut eller af Fødevarestyrelsen. Vi har den faglige ekspertise og har beskæftiget os med mink dag ud og dag ind,« siger Peder Elbek Pedersen til Berlingske og tilføjer:

Mink.
Mink. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Meget af det, der er gået galt her, handler om, at myndighederne ikke har den fjerneste anelse om, hvad konkret minkproduktion er.«

Mink-sagen tog for alvor fart 4. november, da statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at samtlige mink skulle aflives. Årsagen var, at coronavirussens mutering i mink var til fare for Danmark og omverdenen.

Få dage senere kom det frem, vel at mærket efter aflivningen var i gang, at regeringen ikke havde lovhjemmelen på plads til at udryde minkbestanden.

I går, mandag, bakkede et flertal så op om loven, og alle mink forventes aflivet 19. november. Men inden det nåede så vidt, forsøgte 35 minkdyrlæger, herunder Peder Elbek Pedersen, at råbe myndighederne op i form af et brev sendt den 20. oktober.

Mellem 15 og 17 millioner mink blev beordret aflivet, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november.
Mellem 15 og 17 millioner mink blev beordret aflivet, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november. Foto: Philip Davali
Vis mere

Brevet kritiserede blandt andet, at det tog to-tre uger, før en syg minkbesætning blev slået ned. I brevet foreslog dyrlægerne blandt andet hurtigere testning, men myndighedernes svar retur gik på, at procedurerne var effektive nok på daværende tidspunkt.

Fødevarestyrelsen anerkender, over for Berlingske, minkdyrlægernes frustration over den manglende involvering.

Dog har det i situationen være nødvendigt at komme »hurtigere i gang, hvorfor proceduren måske har forgået mere voldsom, end man kunne ønske,« siger Fødevarestyrelsen til Berlingske.

B.T. har tidligere beskrevet en kritk af Fødevarestyrelsen om aflivningerne af mink.

Alle mink forventes aflivet 19. november.
Alle mink forventes aflivet 19. november. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I en video kunne man se levende mink ligge tæt sammen i en kasse, mens kassens ene side ikke var lukket tilstrækkeligt.

Her forsøgte minkene ihærdigt at kæmpe sig vej ud, mens arbejderne på en voldsom måde prøvede at få dem tilbage i kassen. Dette kritiserede en medarbejder på en minkfarm og sagde, at arbejderne ikke var trænede.

Fødevarestyrelsen forsikrede dog om, at personerne, der aflivede mink, var trænede folk.

Hele den historie kan du læse HER.