Børn, der er anbragt i plejefamilier, udsættes for systemsvigt. Det mener folketingspolitiker Karina Adsbøl (DF).

For ofte bliver børnene flyttet fra deres plejefamilier uden - eller med meget kort - varsel, og ofte bliver de bagefter nægtet kontakt til både børn og voksne i den tidligere plejefamilie, egne søskende og andre familiemedlemmer. Præcis som plejebørnene Emilie og Rasmus, som B.T. tidligere har skrevet om.

For 10 måneder siden blev de flyttet fra den plejefamilie, de har boet hos langt størstedelen af deres liv. Vordingborg Kommune anmeldte deres plejefar for vold og fjernede børnene. Selvom politiet frafaldt sigtelsen, fastholdt kommunen flytningen. I dag bor de to tidligere plejesøskende på to forskellige institutioner og har hverken kontakt med hinanden eller med deres tidligere plejeforældre eller plejesøskende.

»Gang på gang sker der det, der ikke må ske - at børnene ender som gidsler,« siger Karina Adsbøl (DF), der er  medlem af regeringens Social-, Indenrigs- og Børneudvalg og formand for regeringens §71-udvalget, der fører tilsyn med administrativt frihedsberøvede - det vil sige bl.a. tvangsanbragte børn.

Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.
Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard
Vis mere

Nu har hun kaldt børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd for at få hende til at vurdere, om loven skal strammes, eller om problemet er, at loven ikke bliver fulgt.

»De handlinger, jeg ser på området, minder om det vilde vesten. Jeg er dybt bekymret, og der skal ryddes op,« siger hun.

Næsten hver dag hører Karina Adsbøl fra familier, plejefamilier og anbragte børn, der klager over beslutninger, som kommunernes sagsbehandlere eller børne- og ungeudvalget træffer for de anbragte børn, som kommunerne har ansvaret for.

To problemer går igen - og igen. For det første oplever politikeren, at loven om partshøring ikke bliver overholdt. I Emilie og Rasmus' sag blev plejeforældrene f.eks. ikke spurgt om deres mening, inden kommunen besluttede at fjerne børnene. Det var ifølge juridisk ekspert Caroline Adolphsen fra Aarhus Universitet en klar fejl.

Et andet problem er forståelsen af det vigtige begreb 'barnets tarv'. Loven fastslår, at 'barnets tarv' skal vægtes højest i sager om anbragte børn. Men det er uklart, hvordan begrebet skal forstås.

»Vi mangler en klar definition af, hvornår man akut må fjerne et barn. Et barn kan godt havde det skidt, der hvor det bor, og have brug for støtte. Men det er ikke ensbetydende med, at det er 'barnets tarv' at hive det ud af sit hjem,« siger Karina Adsbøl.

Et tredje problem for tidligere plejebørn er, at de ikke får lov at have kontakt med deres tidligere plejefamilie eller andet netværk.

»Det virker, som om man ser stort på tilknytningen. Det er uacceptabelt,« siger hun.

Minister Mai Mercado skal svare på spørgsmålene den 21. februar.