En mindsteløn i EU, som kan true den danske model, er på vej. Beskæftigelsesminister vil begrænse skaden.

Stærke kræfter i EU arbejder for en mindsteløn, og for EU-Kommissionen er det en topprioritet.

Kan det ikke stoppes, skal skaden begrænses. Det er tanken både hos regeringen og i fagbevægelsen.

En model, som EU-Kommissionen overvejer, er at udforme planen via et rammedirektiv. Det vil være en direkte trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere og fagforbund laver aftaler.

Det finder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) derfor "stærkt bekymrende".

- Så risikerer man at levne rigtig meget rum for fortolkning til EU-Domstolen. Vi er stærkt bekymrede for, hvilken form man vil fremme dette forslag i, siger han.

EU-Domstolen har flere gange underkendt en national praksis, selv om der i direktiver er indskrevet forbehold, der skulle forhindre dette, i arbejdsmarkedssager.

Ministeren har afsat mandagen i Bruxelles til at påvirke andre EU-lande, EU-Kommissionen, parlamentarikere og til at tale med den europæiske fagbevægelse.

- Dette forslag vil i den bedste af alle verdener give en masse bøvl. I den værste risikerer det på sigt helt af ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel, siger han.

EU's kommissær for beskæftigelse, Nicolas Schmit, har sagt, at en mindsteløn ikke kommer til at påvirke systemer som i Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og vilkår.

- Det er positivt, at han lader til både at forstå og ville respektere den danske arbejdsmarkedsmodel. Men, og det er et meget stort men: Djævlen ligger i detaljerne, siger Hummelgaard.

Ministeren vurderer - som den danske fagbevægelse - at der helt sikkert kommer til at ske noget, og skaden skal begrænses.

Det bedste udfald vil ifølge Hummelgaard være en henstilling.

Er der ikke vilje til det, håber han, at de EU-lande, som har og ønsker en lovbestemt mindsteløn, kan udforme det i et såkaldt "forstærket samarbejde" under EU-regler kun gældende for disse lande.

Vurderingen i den danske fagbevægelse er, at EU-traktaten ikke giver mulighed for at lave et direktiv om mindsteløn.

- Men det er der nogle i Schmits juridiske afdeling, som anfægter, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey.

De juridiske notater, som fagbevægelsen har fået lavet, viser, at EU-Domstolen vil kunne overtrumfe den danske model.

- Hvis EU-Kommissionen kunne give os nogle garantier for, at det ikke vil ske, ville vi nok trække vejret lidt lettere. Men det har de ikke kunnet endnu, siger hun.

EU-kommissær Schmit er ikke vendt tilbage på det spørgsmål fra Ritzau.

/ritzau/