Maria er ekstrovert og trives med store sammenkomster, hvor hendes mand, Ken, er introvert og føler sig drænet, når de er ude blandt mange mennesker. Og det går ud over parforholdet. Her hjælper terapeut Rikke Thuesen dem ind til kernen af deres udfordringer.

Maria og Ken er et par i slut-30'erne, der begge har været gift før. Da de flyttede sammen for et par år siden, integrerede de hinanden i deres respektive familier og vennekredse. De har det glimrende sammen, men der er noget, der skurrer, og de vil gerne have fat i konfliktmaterialet, før det bliver til et større problem.

»Hvad er det, jeg kan hjælpe jer med?« spørger jeg.

Maria tager ordet:

»Jamen, det er lidt svært for os at finde ud af, hver der egentlig er i vejen, så vi håber, du kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der går galt. Vi har jo begge været gift før, og vi er klar over, at hvis ikke man gør noget ved 'de små sten i skoen', så kan det ende med, at konflikterne vokser, og det er for sent at redde forholdet, og det ønsker vi bestemt ikke.«

»Hvornår er det, at noget går galt?« spørger jeg dernæst.

Maria fortsætter:

»Jamen, det opstår ofte, når vi skal ud at besøge mine venner og familie, jeg har en stor vennekreds, er meget social og mødes ofte med vennerne, og det er i de sammenhænge, det ofte går lidt galt. Altså, jeg er jo helt pjattet med Ken og elsker ham højt og synes, han er sjov og dyb og spændende, men når vi så er ude til sammenkomster, så er han helt stille og siger ikke særlig meget, og det synes jeg er virkelig ærgerligt, for jeg vil jo så gerne have, at mine venner skal se, hvor fantastisk han er.«

Mens Maria taler, sidder Ken roligt og kigger på hende, hun har et levende kropssprog og vifter med hænderne, mens hun forklarer, hun taler også hurtigt og bruger mange ord og kigger intenst på både mig og Ken, mens hun taler. Det er vigtigt for hende, at vi forstår hende.

»Hvad sker der i dig, Ken, har du noget, du gerne vil sige?« spørger jeg.

»Nja,« siger han sukkende og tilføjer så:

»Jeg forstår jo godt Maria. Altså, jeg er jo ikke noget lystspil, når vi er ude, og jeg har ærligt talt ikke det store behov for at være i centrum.«

Maria afbryder:

»Jamen, du behøver heller ikke være i centrum, jeg vil bare så gerne have, at mine venner forstår, hvem du er, og ser, hvor fantastisk du er,« siger hun, inden Ken sætter sig lidt imod:

»Jeg har ikke noget behov for, at dine venner forstår, hvem jeg er, jeg føler mig godt nok tilpas, som det er. Men når vi er ude med dine venner, føler jeg, jeg skal være på en bestemt måde, for at du kan være tilfreds med mig, og det bryder jeg mig ikke særlig meget om,« siger han bestemt.

Jeg spørger Maria, om der er en sandhed bag det, Ken siger.

Hun slår øjnene ned og siger stille:

»Ja, det er jo nok mit behov for accept, der er større end dit. Jeg er så bange for, at de ikke synes om dig. Jeg elsker, at du er dyb og 'den stærke, tavse mand', men jeg føler ikke, at du viser dig selv.«

Ken opridser, at han er den introverte, at Maria er den ekstroverte, og at jo mere hun presser ham til at vende sig mod sine omgivelser, jo mere stille bliver han.

»Jeg bryder mig ikke om de store forsamlinger, som du gør, jeg kan bedre lide at være få mennesker sammen. Hvor du lyser op og får energi af at være mange sammen, så dræner det mig for energi, og så har jeg ikke så meget at give, og når du så gerne vil have, jeg er mere udadvendt, så føler jeg, at jeg svigter dig, og det gør mig ondt.«

Maria beder om tilgivelse.

»Jeg kan godt se, hvordan jeg gør dig ondt ved at forlange noget af dig, som du egentligt ikke bryder dig om. Det er jeg ked af – det må du undskylde. Jeg skal acceptere dig, du er, som du er, for det er jo egentligt det, jeg elsker ved dig.«

Maria og Ken nåede frem til kernen i deres udfordring, blot ved at jeg holdt rummet for dem, så der var to til fordybelse i samtalen. De opdagede, at deres personstrukturer, forventninger og forskellige behov for andres anerkendelse kunne skabe udfordringer, der med tiden kunne blive fatale for deres forhold, men ved at acceptere hinandens måder at være i verden på blev der plads til begge parter.

Lær af hinanden

Der er intet rigtigt eller forkert, og der er lige gode kvaliteter i de forskellige persontyper, men der er meget store forskelle. I det generelle kan der være en tendens til, at de udadvendte, aktive, sociale, talende typer får mest anerkendelse, og derfor kan de indadvendte føle sig trængt. Der er meget, vi kan lære af hinanden, så er du sammen med en personlighedsstruktur, der er anderledes end din, så brug muligheden for at udvikle dig som menneske. Tænk, hvor en unik mulighed du har for at udvide din horisont og lære noget om andre mennesker og dig selv.

80/20-reglen

Fokuser på det positive i dit parforhold og hos din partner. Ingen er 100 procent perfekte, og det er helt okay, men du kan vælge at fokusere på de ting, der ikke fungerer, eller du synes mindre godt om hos din partner, eller du kan vælge at fokusere på de 80 procent, der rent faktisk er godt og dejligt. Du bliver med garanti mest glad og tilfreds ved at fokusere på det, der virker.

Kom ud af din komfortzone

Er du mest introvert, så øv dig i at være mere opsøgende og fortællende, når du er ude i sociale sammenhænge, sig goddag til nogen, du ikke kender, og del lidt ud af dig selv. Er du ekstrovert, så prøv at tie stille og sætte dig ned et øjeblik. Se, hvad der sker, når du overlader pladsen til de andre. Måske er der faktisk nogen af dem, der plejer at være stille, der får plads og rum til at komme på banen.

Drop forventningerne

Håb og ønsker har vi alle, og det er selvfølgelig okay at ønske dig, at din partner kunne være på en bestemt måde, eller at han til den bedste vens bryllup er aktiv og snakkende under den lange middag, men pas på med at have forventninger. Det er at stille urimelige krav om at skulle ændre en grundlæggende personlighedsstruktur, og din partner kan føle sig utilstrækkelig og forkert, hvis du vil ændre for meget på den, han er.

Accepter og respekter

Respekter hinandens forskelligheder, og giv plads. Måske er det bedst for jeres parforhold, at den introverte af jer bliver hjemme og lader op ved at være i eget selskab, og at den mere udadvendte tager af sted og bader sig i den sociale swimmingpool og får godt med snak, aktivitet og masser af mennesker. Så kan begge føle sig opladte og opfyldte, når de mødes i deres eget fællesskab, og når man føler sig accepteret fuldt ud og også accepterer sig selv, så giver det ofte plads til mere imødekommenhed og overskud til at komme ud af komfortzonen.

Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.