Et it-kaos hos Gældsstyrelsen rammer Aarhus Kommune.
Borgerne skylder mange hundrede millioner, men store dele af gælden skal inddrives af Gældsstyrelsen, og derfor kan kommunen kun se på, mens gælden vokser.
For Gældsstyrelsens inddrivelse er ramt af store IT-problemer, der har stået på i syv år.
Ved årets udgang havde Aarhus Kommune restancer for 411,5 millioner kroner.
303,8 af de millioner ligger hos Gældsstyrelsen, og de resterende 107 millioner er hos Aarhus Kommune.
Det er specielt Gældsstyrelsens inddrivelsessystem PSRM, der gør det tæt på umuligt at inddrive de mange millioner.
Chef for backoffice i Borgerservice i Aarhus Kommune, Finn Bruun Ravnbæk, fortæller, at det efterhånden har været en lang proces mod at få et velfungerende inddrivelsessystem.
»PSRM-systemet er fortsat under udvikling, må man sige. Systemet er stadig ikke færdigudviklet. Vi har presset på i forhold til, at få systemet til at virke. Det er lidt op ad bakke, da man principielt har arbejdet med det siden 2015.«
Han tilføjer, at Aarhus Kommune er den kommune, der har den største portion gæld hos Gældsstyrelsen.
»At systemet ikke er velfungerende, gør, at gælden hober sig op. For to år siden lavede staten en stor afskrivning, men det er jo ikke så godt.«
Søren Lauesen, tidligere professor på IT-Universitetet i København og ekspert i – fejlslagne – offentlige IT-projekter, mener, at Gældsstyrelsen har været overrasket over, hvor besværligt det har været, at automatisere systemer, og det er hovedårsagen til, at systemet fortsat ikke er velfungerende.
»Gældsstyrelsen troede, at alle kommuner kunne behandles ens, men det kan de ikke. De har forskellige systemer. De skal allesammen tilpasses og gøres noget specielt ved for at få gælden ind.«
»Det er meget mere indviklet, end hvad Gældsstyrelsen har troet. De troede, der var ti forskellige slags gæld, men der viste sig at være over 100 og allesammen med forskellige regler.«
Det manglende velfungerende system har fået Aarhus Kommune til at komme med forskellige tiltag, der skal gøre krav på så meget gæld som muligt, inden det kommer over i Gældsstyrelsen.
»Vi har lavet en selvbetjeningsløsning, vi ringer rundt til folk, og vi laver målrettede skrivelser og kampagner for at nå borgerne i øjenhøjde. Det har været ret effektfuldt,« fortæller Finn Bruun Ravnbæk.
