Den danske milliardær og ejer af Bestseller Anders Holch Povlsen har sat sig for at skabe en 2.100 kvadratmeter stor underjordisk bolig. Det skriver Finans.

Boligen skal bygges ind i en skrænt ved hans nuværende bolig, det fredede gods Constantinborg, der ligger i Aarhus Kommune.

Projektet har fået navnet Earthroom og vil være i to etager. Begge opføres under jorden.

Finans har fået indsigt i projektet gennem en aktindsigt, som viser at projektet vil bestå af et køkken, badeværelser, et medierum, vinkælder, tegneværelse.

Fronten på det fredede gods Constantinsborg
Fronten på det fredede gods Constantinsborg Foto: De 5 Gaarde
Vis mere

Desuden vil der være en såkaldt 'oplevelsessilo'. Den vil være kegleformet og skal være et sted for terapi- og sanserum.

Constantinborg er opført i 1400-tallet og er fredet. Det vil sige, at Anders Holch Povlsen ikke uden videre kan bygge om og til på sin ejendom. Det kræver kommunens tilladelse.

Kommunen har dog for kort tid siden givet en såkaldt landzonetilladelse, men der mangler stadig en decideret byggetilladelse før Anders Holch Povlsen er kommet gennem det kommunale bureaukrati og kan give sig til at bygge sit enorme underjordiske hus.

Kommunens tilladelse er blandt andet betinget af, at udsigten fra godset ikke ødelægges af nye byggerier. Det vil dog ikke være tilfældet ifølge den aktindsigt, som Finans har fået indsigt i.

Et andet ambitiøst projekt Anders Holch Povlsen er Bestseller Village & Tower. Det er navnet for en helt ny bydel i Brande med plads til 7.000 indbyggere. Tårnet vil være 320 meter højt.
Et andet ambitiøst projekt Anders Holch Povlsen er Bestseller Village & Tower. Det er navnet for en helt ny bydel i Brande med plads til 7.000 indbyggere. Tårnet vil være 320 meter højt. Foto: Bestseller/handout
Vis mere

»Byggeriet er nedgravet og tildækket med jord, således at det kun vil være synligt fra havesiden. På denne måde forårsager byggeriet en minimal forstyrrelse af de eksisterende udsigter,« skriver arkitekterne i et dokument,« skriver de svenske og engelske arkitekter i planen.

Anders Holch Povlsen er ikke fremmed for ambitiøse byggeprojekter.

Finans har tidligere beskrevet, at han vil bygge sin helt egen by i Brande i det centrale Jylland.

Her skal også bygges en bygning på 320 meter, hvilket vil være Vesteuropas højeste.