Hjemme hos sin mor og far legede Mikas på hoppeborg og spiste slik. Grinede og krammede sine forældre.
Så da hans øjne om søndagen blev sorte, vidste Merete Hellberg, at noget ikke var, som det skulle være.
En følelse, hun senere fik bekræftet.
23-årige Mikas lider af autisme og retardering. Indtil for nylig har han boet på et bosted under Esbjerg Kommune.
»Han var meget urolig, når vi afleverede ham efter weekenden, og vi skulle virkelig have kram. Han trykkede nærmest livet ud af os,« siger Merete Hellberg, der først fortalte sin historie til JydskeVestkysten.
Ved juletid mistede Mikas begge sine bedsteforældre, hvilket startede en spiral af udadreagerende episoder på bostedet, hvor han for eksempel overfaldt et personale, forklarer hans mor.
Det forårsagede, at Esbjerg Kommune valgte at hyre et vagtfirma ind til at holde øje med Merete Hellbergs søn nærmest 24 timer i døgnet. Nye mennesker, der ikke kendte Mikas.
Mennesker, der ikke var uddannet til at passe på en autist. Og som ifølge ankestyrelsen slet ikke måtte lægge ham ned eller tage fat i ham.
Alligevel blev det fire gange tilfældet for Merete Hellbergs søn, efter vagtfirmaet blev indsat i starten af året. Det fremgår af magtindberetninger afsendt af Esbjerg Kommune, B.T. er i besiddelse af.
»Han kan ikke give udtryk for, at han har det dårligt, men man kan mærke det på ham. Da min mand og jeg på et tidspunkt skulle aflevere ham, blev han helt indesluttet og urolig, fordi han så vagtfirmaets bil. Det var så skrækkeligt, og jeg har ikke ord for det,« siger Merete Hellberg, der tilføjer:
»Jeg forstår godt, at de skulle skærme de andre og personalet fra ham, men hvorfor sætter man i så fald ikke fagligt personale på ham i stedet for et vagtfirma udefra? Jeg er så harm over det. Han havde det rigtig dårligt og havde brug for fagligt og fast personale.«
Kommunen erkender
Over for B.T. erkender Lise Plougmann Willer, der er direktør for socialområdet i Esbjerg Kommune, at der har været 'få ulovlige magtanvendelser' ved brugen af vagtfirmaer i kommunen.
»Det er beklageligt. Vi har et godt samarbejde med vagterne. Igen, man skal huske det er ikke en erstatning for fagligt personale, men i en kort tidsbegrænset periode kan vi finde det vigtigt at anvende vagter,« oplyser hun i et skriftligt svar og fortsætter:
»Nogle af de borgere, vi har boende i vores botilbud, har det i perioder dårligt og optræder med en udadreagerende adfærd. Vi vælger lejlighedsvis at anvende vagtfirmaer, når vi vurderer, at vi både skal tage godt vare på vores medarbejderes arbejdsmiljø, og samtidig måske skærme en borger mere – både fra at gøre skade på sig selv, men også på andre beboere.«
Hvilke konsekvenser for vagtfirmaer ansat af kommunen vil det få, såfremt de udøver ulovlige magtanvendelser?
»Vi kommer ikke til at stoppe generelt med brug af vagter, men det er klart, at vi løbende har opfølgende dialoger med vagtfirma om samarbejdet.«
Har det fået konsekvenser i den konkrete sag?
»Nej, men vi følger selvfølgelig udviklingen.«
Mikas er for nylig blevet flyttet til et nyt bosted og er stille på vej i den rigtige retning, forklarer hans mor.
Merete Hellberg og hendes mand bliver ofte ringet op, hvor personalet fortæller dem om, hvordan deres søn har det.
»Der er fast personale og vigtigst: De bruger ikke vagter udefra. Det er en kæmpe tryghed, og man kan mærke, at de ser og hører Mikas. Det er ubeskriveligt,« siger hun.
Når Mikas er hjemme hos sine forældre, er han fortsat tryg. Han holder af at slå græs i haven, selvom resultatet ikke altid bliver helt lige.
Og så kan hans forældre ikke mindst nu aflevere ham om søndagen med ro i maven, forklarer Merete Hellberg.