Man skulle egentlig bare grave nogle affaldscontainere ned.

Men undervejs stødte man på noget meget usædvanligt.

Flere end 50 skeletter er nemlig dukket op i det centrale Aarhus.

Det skriver DR.

Fundet blev gjort ved Skt. Olufs Gade, hvor der lå en kirke i Middelalderen.

Til mediet siger manden, der leder udgravningen, Mads Ravn, som er arkæolog og leder for Lokal Kulturarv på Moesgaard Museum.

»Det er ret vildt. Det er ikke ret tit, at vi får mulighed for at få så velbevarede skeletter op af jorden i Aarhus midtby.«

Nogle af skeletterne menes at være op til 900 år gamle.

Nu skal eksperterne så i gang med at lave dna-analyser, som forhåbentligt kan vise noget om, blandt andet køn, alder og sygdomme.