Midlertidigt militært område i Holstebro
Området vil være spærret af søndag.

Området vil være spærret af søndag.

Søndag 7. juni klokken 6:30 bliver et område ved banegården i Holstebro midlertidigt et militært område.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
»Det midlertidige militære område etableres i forbindelse med flytning af militært materiel. Størstedelen af området befinder sig omkring banelegemet, hvor den almindelige borger i forvejen ikke må færdes,« skriver politiet.
Det oplyser videre, at der er indført overflyvningsforbud over det afspærrede område. Det betyder, at det er forbudt at flyve med drone i området.
Det meste af Hjalmar Sørensens Vej/Vendersgade vil være spærret og trafikken på Ringvejen vil være påvirket af tung trafik.
Forsvarets arbejde vil dog ikke påvirke den almindelige bus- og togdrift.
Området vil ophøre med at være militært område senest mandag 8. juni kl. 12.