Michael Graversen tog på ferie til Tyrkiet med sin familie - få dage efter stod de i en flygtningelejr på den græske ø Samos.
Den 9. juli tog familien Graversen flyet til kystbyen Kusadas. Her skulle de helt ned i gear og lade batterierne op.
»Vi har en ret travl hverdag, så vi havde brug for at slappe af og holde lidt ferie fra job og skole,« fortæller Michael Graversen, der har to drenge på 6 og 13 år med sin kone Cecilie Dahl Madsen.
Men det varede ikke længe, før snakken faldt på den græske ø Samos, de kunne se ud for kysten i det turistfyldte ferieparadis.
En ø, hvor flere tusinde flygtninge er strandet under flygtningekrisen, der for alvor tog fat i 2015. Her lever flere tusinde mennesker under meget dårlige forhold.
»Jeg tænkte meget over det - jeg fik dårlig samvittighed over at holde en daseferie, når der så tæt på boede folk under kummerlige forhold,« siger Michael Graversen, da B.T. taler med ham.
Han måtte gøre noget.
På under en dag fik han overbevist både sin kone og børn om at tage til øen med tøj og medicin til flygtningene.
Cecilie Dahl Madsen foreslog sin mand at spørge folk, om de ønskede at donere penge til projektet på Facebook. Så det gjorde han.
Cirka seks timer efter havde han modtaget 10.000 kroner via MobilePay - tre dage efter stod der 30.000 ekstra på hans konto.
»Det var meget overvældende,« fortæller han.
Turen gik hurtigt til byens mange butikker, hvor de købte tøj, medicin og hævede nogle kontanter.
Familien havde nemlig kontaktet en række organisationer på øen, der havde fortalt dem, at tøj og medicin var en mangelvare.
Resten af pengene hævede de.
Efter en times sejltur og en lang kamp med sikkerhedstjek og vagter, stod de på øen Samos med tre store kasser tøj, medicin og en masse kontanter på lommen.
»Da vi kom til lejren, var det virkelig trist. Det lignede en meget sørgelig version af Roskilde Festival,« fortæller Michael Graversen.
Der gik børn rundt alene blandt de faldefærdige telte, det flød med skrald overalt og så lugtede der forfærdeligt.
»Vi talte med en mand, der fortalte, at han havde set sine tre venner dø på sejlturen til øen. Han havde helt vilde øjne - det var som om, at han var helt væk fra virkeligheden,« fortæller Michael Graversen.
Da de senere kom til øens meget interimistiske hospital, var der fyldt med kvinder og børn, selvom de faktisk kom efter lukketid.
En kvindelig læge tog grædende af glæde imod medicin og penge.
Det var en hjerteskærende oplevelse for den lille familie - men de er glade for, at de gjorde det.
»Man får virkelig øjnene op for, hvordan de her mennesker lever. Det er forfærdeligt,« siger Michael Graversen.
Meget langt fra deres hverdag i Allerød, hvor han arbejder som dokumentarist og Cecilie Dahl Madsen driver webshoppen SilleSager, der laver kasserede genstande om til noget nyt og brugbart.
Også deres to børn har fået en stor oplevelse med hjem i bagagen.
Michael Graversens ældste søn har altid sagt, at han vil have en motorcykel, når han bliver stor - nu ved sønnen, hvad den skal bruges til.
»Han sagde for nogle dage siden, at hvis han fik den, så skulle han bruge den til at køre mad og tøj ud til hjemløse i Danmark,« afslutter Michael Graversen.
