»Samtykkeloven skal ændres eller skrottes, retssikkerheden skal bevares!«
Sådan indleder folketingspolitiker Mette Thiesen (DF) et opslag på Facebook. Derefter henviser hun direkte til den tidligere TV 2-vært Jes Dorphs sejr i Højesteret i sidste uge.
Men hænger det overhovedet sammen?
For retssagen, som Jes Dorph vandt i Højesteret, var nemlig ikke en strafferetlig sag om samtykke. Det var en civilretlig erstatningssag.
B.T. har derfor spurgt Mette Thiesen, hvorfor hun i opslaget sætter sit ønske om at afskaffe samtykkeloven i forbindelse med Jes Dorphs retssag. Det mener hun dog ikke selv, at hun gør.
»Jeg synes faktisk, jeg skriver ret klart og tydeligt, at det handler om MeToo,« siger Mette Thiesen.
Men du skriver: 'Den afgørelse i Højesteret, som nu har renset Jes Dorph for meget af det, der har kastet en skygge over hans liv i årevis, er ikke bare en sejr for én mand – det er en korrektion af noget, der er gået alt for galt i Danmark', efter det med at samtykkeloven skal skrottes?
»Jeg mener, at man i kølvandet på MeToo kan se, at det er gået for langt med advokatundersøgelser som i den konkrete sag med Jes Dorph',« svarer Mette Thiesen.
Hun mener derfor, at samtykkeloven sagtens kan sættes i forbindelse med sagen, fordi loven er kommet på bagkant af MeToo, siger hun og fortsætter:
»Den gamle voldtægtsbestemmelse var for dårlig, men vi må bare heller ikke skabe nye ofre, der for eksempel bliver dømt for noget, vi under normale omstændigheder ikke ville betegne som voldtægt eller er baseret på ord mod ord,« tilføjer hun.
Men Jes Dorphs sag handler jo ikke om samtykkeloven?
»Det er heller ikke det, jeg skriver. Det er slet ikke den kobling, jeg laver,« lyder det fra Mette Thiesen.
Men kan du forstå, hvis nogle læsere får det indtryk, at der er en direkte sammenhæng? Det meste af opslaget handler om samtykkeloven, og du skriver, at dommen er en korrektion af noget, der er gået alt for galt i Danmark?
»Jeg synes, jeg gjorde ret meget ud af at formulere meningen skarpt, men jeg skal ikke kunne sige, om det kunne have været endnu skarpere,« siger hun.
I opslaget skriver Mette Thiesen også, at Jes Dorphs sag 'bør være en anledning til eftertanke og handling', efter hun har fremsat sine kritikpunkter af samtykkeloven.
Alligevel forstår hun ikke, hvis der er nogle, der fejlagtigt kæder samtykkeloven sammen med Jes Dorphs sag på baggrund af hendes opslag, siger hun.
»Nej, for det her handler jo om MeToo, og hvad der kom i kølvandet på det,« lyder hendes forklaring.
Mette Thiesen medgiver samtidig, at hendes opslag handler om samtykkeloven.
»Jeg synes egentlig, jeg forsøger at forklare, at Jes Dorphs sag handlede om advokatundersøgelser, der udsprang af MeToo, som samtykkeloven også kom i kølvandet på,« tilføjer hun.
Mette Thiesen nævner dog ikke advokatundersøgelser en eneste gang i sit opslag.
Hun erkender desuden, at hun kunne have været tydeligere i opslaget.
»Jeg skal ikke kunne sige, jeg ikke kunne have formuleret mig bedre, men jeg synes, jeg gør det rimelig klart, at det handler om MeToo. Det kan kan sagtens være, jeg ikke skulle have lavet den kobling, men jeg synes egentlig, det hang sammen i den kontekst,« siger hun.
Mette Thiesen uddyber, at hun mener, at samtykkeloven skal 'skrottes' eller 'evalueres', fordi hun er stødt på bekymrende domme på området, og fordi hun mener, voldtægt er 'en af de værste forbrydelser, man kan begå'.
Da B.T. spørger, hvad ovenstående har at gøre med Jes Dorphs retssag, der som bekendt ikke handler om samtykke eller voldtægt, ønsker hun ikke at svare.