Lyt til artiklen

Alvorligt syge børn og unge afvises på grund af manglende ressourcer. Patienter begår selvmord på de psykiatriske afdelinger.

Døtre, sønner, brødre, søstre og forældre tigger om at forblive indlagte, men udskrives før tid, fordi der skal gøres plads til de næste i køen.

B.T. har gennem længere tid beskrevet, hvordan manglende ressourcer i psykiatrien har alvorlige konsekvenser.

Konsekvenser der har fået politikere fra både blå og rød blok til at kræve handling og massive investeringer i psykiatrien nu.

Men indlagte og pårørende må se langt efter den milliardbeløb, som eksperter har beregnet, der skal til, for at genoprette psykiatrien.

Det stod klart, da finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag præsenterede regeringens udspil til finansloven.

Der var sat nul kroner af til psykiatrien direkte, og så har regeringen sat 550 millioner kroner af i såkaldt forhandlingsreserve i 2023. I 2024 stiger beløbet til 1 milliard kroner.

Forhandlingsreserven er det beløb, som Folketingets partier kan forhandle om, og der er lagt op til, at det skal gå til psykiatri og ældre.

En investeringsplan, som Dansk Psykiatrisk Selskab præsenterede sidste uge, viser dog, at der skal bruges 4,5 milliarder til permanente driftsudgifter samt engangsbevillinger på 3,5 milliarder til anlægsudgifter, hvis man vil foretage de nødvendige investeringer i psykiatrien.

B.T. har tidligere beskrevet, hvordan manglende ressourcer i psykiatrien er medvirkende årsag til, at mere end hvert fjerde barn afvises, når de henvises til udregning og behandling.

Og at manglende ressourcer på de psykiatriske afdelinger koster liv.

Både Venstre, Enhedslisten og Konservative har kritiseret regeringen for at sidde på hænderne og vente for længe med at indkalde til forhandlinger om en plan for genoprettelse af psykiatrien.

I sidste uge begyndte forhandlingerne, men ifølge psykiatriordfører for Enhedslisten Pernille Skipper er det med dagens finanslovsudspil svært at få øje på, hvor pengene skal komme fra.

»Jeg er godt nok skuffet. Der er ikke sat nogle penge af direkte til psykiatrien, og jeg følte mig overbevist om, at Magnus Heunicke (S) ville gøre det sidste, så vi kunne bygge ovenpå den bevilling, vi gav til psykiatrien i 2020 og have en reel mulighed for at finansiere de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har i deres oplæg til en ti-års-plan for psykiatrien i Danmark.«

Hun mener ikke, det er muligt med den nuværende forhandlingsreserve, som udover psykiatrien skal gå til flere andre områder også.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtaler i et skriftligt svar til B.T., at det er intentionen, at en del af den forhandlingsreserve regeringen har sat af, skal bruges til at løfte psykiatrien.

»Der er afsat et betragteligt beløb til en forhandlingsreserve, som endda stiger yderligere året efter, og som regeringen foreslår bl.a. skal gå til psykiatri. Det er klart, at det er noget, vi skal drøfte med partierne bag en aftale om finansloven for 2023, herunder de mulige konkrete tiltag, ligesom investeringen skal bidrage til at opfylde en del af målene i 10 årsplanen for psykiatri, hvor forhandlingerne som bekendt er i gang,« skriver han og fortsætter:

»Af respekt for disse forhandlingsforløb har vi ikke på forhånd sat konkrete mærkater på indsatserne, for det ser jeg frem til at drøfte med de relevante partier i forhandlingsforløbene.«