Det er unfair, at kriminelle kan score 15.000 kroner på at flytte fra 'Risingområdet' i Odense, når de øvrige beboere ikke får samme tilbud.
Det mener Mette Dam, der selv overvejer at forlade det belastede boligområde. Men hvor hun selv skal betale flytteudgifter, så kan kriminelle nu få hjælp fra kommunen.
»Vi andre er ikke kriminelle og får ikke noget for at flytte. Det ville koste mig dobbelt så meget. Jeg får ikke økonomisk støtte,« siger hun og fortsætter:
»Hvorfor skal de have det tilbud, bare fordi de er kriminelle?«
Hendes spørgsmål er blevet relevant, efter at der i weekenden er opsat løbesedler i opgange i området, hvor Odense Kommune sammen med flere boligselskaber er afsender på et opsigtsvækkende tilbud til beboerne.
Se mere video fra Local Eyes her.
Har man i 2019 været dømt efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, så kan man få sin flytning betalt.
Vælger man at takke ja til tilbuddet og flytter, så vil kommunen desuden give personerne 15.000 kr. med i hånden.
Forklaringen ligger i, at kommunen formentlig kan spare en millionregning med løsningen. For hvis området til december viser sig for fjerde år i træk at blive stemplet som ghetto, vil kvarteret fremover betegnes som 'hård ghetto'.
Det medfører i værste fald, at 60 procent af boligerne skal omdannes, sælges eller rives ned på grund af 'ghettopakken'.
»Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at vi belønner kriminelle på denne her måde,« siger Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), til Fyens Stiftstidende og fortsætter:
»Men det handler jo om, at vi med et relativt beskedent beløb kan undgå at skulle bruge et trecifret millionbeløb på at rive en masse boliger ned i et område, hvor det ikke løser noget.«
Allan Sejr Christensen bor også i Risingområdet'.
Han tvivler på, at kommunens forsøg på at slå en handel af med de kriminelle vil virke.
»Jeg er i tvivl om, hvorvidt det løser problemet. Og ligefrem at belønne kriminelle for at flytte sender et helt forkert signal.«
»På den anden side prøver de at finde en løsning, og man skal prøve ting af,« siger han.
Allan Sejr Christensen kender godt til problemet med kriminelle i det almene boligområde. Han oplever eksempelvis salg af stoffer fra lokale.
Og det tiltrækker ofte ordensmagtens opmærksomhed, fortæller Mette Dam.
»Det svinger meget, men i perioder har vi politibiler, der spærrer vores gader. Folk bryder ind i min opgang og ryger hash eller står uden for trappeopgangen og ryger hash,« siger hun.
Kommunen og boligselskaberne håber at kunne få mellem 10 og 12 dømte beboere til at flytte inden nytår, så de ikke kommer til at tælle med i den afgørende opgørelse over antallet af kriminelle i boligområdet.
Tryghedskonsulent Jan Sørensen fortæller til B.T., at Boligsocialt Hus, som tager imod henvendelserne fra kriminelle, der måtte være interesseret i tilbuddet, har fået flere end 10 henvendelser.
»Der er dog et stykke vej endnu, før vi er i mål,« siger han.
Det skyldes, at ikke alle henvendelserne fra kriminelle falder inden for målgruppen, som Jan Sørensen formulerer det.
Det gør han med henvisning til, at kriterierne altså er, at der skal være tale om personer dømt i 2019 efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.
Jan Sørensen fortæller, at de personer, der har henvendt sig til ham, giver udtryk for, at de ser tilbuddet som en mulighed for at ændre deres tilværelse.
»Alle over en kam fortæller, at de sidder i en situation, hvor de godt kunne tænke sig at komme videre,« siger han.