Mette Bording Nybo fik sig et chok og kunne mærke jorden ryste under sig, da hun en februardag i 2020 kom ind i den lokale kiosk.

På B.T.s spiseseddel var der et stort billede af Mette med dertilhørende tekst:

'Ny kæreste syv uger efter mandens død.'

Godt nok vidste hun, at B.T. ville bringe den historie, som hun havde fortalt til en journalist fra Alt for damerne, men hun var alligevel en kende overrasket over at se sig selv på forsiden af Danmarks største medie.

I maj 2019 mistede Mette Bording Nybo sin mand gennem 20 år. Syv uger senere gik hun på en Tinder-date og fandt ham, hun i dag er kæreste med.
I maj 2019 mistede Mette Bording Nybo sin mand gennem 20 år. Syv uger senere gik hun på en Tinder-date og fandt ham, hun i dag er kæreste med. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men det var først, da hun gik på Facebook, at overraskelsen forvandlede sig til forargelse.

Her delte B.T.s Facebook-brugere nemlig deres uforbeholdne mening om Mettes kærlighedshistorie.

I maj 2019 mistede hun nemlig sin mand gennem 20 år, Thomas, efter han havde kæmpet en hård kamp mod kræften.

De to havde mange snakke op til hans død, og én af dem gik på, at Mette ikke skulle blive taget som gidsel af sin kærlighed til ham, men at hun skulle opsøge lykken, selvom hendes elskede mand ikke var her længere.

Og det gjorde hun så – syv uger efter mandens død.

»Jeg havde så meget liv i mig i tiden efter Thomas' død, og jeg havde følelsen af, at jeg kunne alt. Jeg tror, at det var lettelsen over, at han kom herfra på sådan en smuk måde, for jeg havde virkelig frygtet, hvordan det ville ske. Med al den energi, som jeg havde i mig, tænkte jeg, at det måtte være det rette tidspunkt at møde en ny mand på – jeg vidste jo ikke, om jeg pludselig ville ryge i et hul. Derfor besluttede jeg at prøve Tinder, hvilket resulterede i, at jeg gik på date med en mand.«​

Daten udviklede sig til et forhold, og Mette var – og er – lykkelig over at have mødt en ny kæreste, selvom hun stadig følte en stor kærlighed til sin afdøde mand.

Men i B.T.s kommentarspor var det bestemt ikke alle, der delte den holdning.

»Hun er jo skamløs!«

»Tja, der er flere dårlige forhold end gode – dette er blot ét af de dårlige, og hva' så …«

»Der er tænkt rigtig meget på børnenes sorg her …«

»Ikke lang tid at sørge over sin afdøde mand, må man sige …«

Mette Bording Nybo.
Mette Bording Nybo. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Sådan lød fire ud af utallige kommentarer, der gik kritisk til Mette, og det overraskende hende.

»Kommentarerne rørte mig, men jeg var heldigvis så stærk på det tidspunkt, at jeg ikke lod dem påvirke mig meget. Jeg blev til gengæld overrasket over, at vi ikke var kommet længere i den snak. At man som efterladt ikke kan søge kærligheden uden at blive fordømt,« fortæller Mette Bording Nybo i dag til B.T.

Hun var blandt andet sammen med sine børn, da artiklen kom ud, og selvom de alle grinede lidt af de uvidende og kritiske kommentarer, var der et par stykker, som ramte dybere.

Flere skrev nemlig, at Mette ikke tænkte på børnenes sorg i situationen, og det fik hendes søn til tasterne.

I maj 2019 år mistede Mette Bording Nybo sin mand gennem 20 år og sine tre børns far, der døde af knoglemarvskræft. Syv uger senere gik hun på en Tinder-date og fandt ham, hun i dag er kæreste med, og det var der mange, der ikke kunne forstå dengang. En stor del af forklaringen er, at Mette og Thomas havde tid til at sige farvel og planlægge alt i det år, der gik, fra de fik beskeden om, at Thomas ikke ville overleve. PRIVATFOTO
I maj 2019 år mistede Mette Bording Nybo sin mand gennem 20 år og sine tre børns far, der døde af knoglemarvskræft. Syv uger senere gik hun på en Tinder-date og fandt ham, hun i dag er kæreste med, og det var der mange, der ikke kunne forstå dengang. En stor del af forklaringen er, at Mette og Thomas havde tid til at sige farvel og planlægge alt i det år, der gik, fra de fik beskeden om, at Thomas ikke ville overleve. PRIVATFOTO Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Det ville min søn ikke sidde overhørig, for de var netop glade for, at jeg søgte mening med livet selv, og de vidste, at jeg kunne være bedre til stede for mine børn, hvis jeg var glad,« fortæller hun.

Heldigvis lod Mette sig ikke slå ud af de hårde kommentarer, og de endte med at blive motivationen for at skrive en bog, hvor hun sætter fokus på emnet.

»Vi er for slemme til at dømme på de sociale medier, og det ender med at blive en slags social kontrol, fordi vi er bange for at vise vores ægte side frem, desværre. Det er sørgeligt,« siger hun