En planlagt telefonsamtale mellem den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og USA's præsident, Donald Trump, er blevet aflyst.

Samtalen skulle have fundet sted på årsdagen for terrorangrebene 11. september.

Det oplyser en talsperson for den tyske regering ifølge The Guardian. 

Ifølge mediet er det den tyske regering, der har besluttet at aflyse opkaldet. 

Regeringen begrunder ikke, hvorfor de har udskudt opkaldet, og de har heller ikke annonceret en ny dato for samtalen. 

Udmeldingen kommer, efter at Trump tirsdag roste det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschlands (AfD) og samtidig kritiserede han CDU, som er partiet Merz kommer fra.