126 bilister har i dag måtte vende om ved Øresundsbroen, efter de ikke har nået den sidste afkørsel i Danmark i retning mod Sverige.

Det oplyser Morten Bak, der er trafikleder hos selskabet Øresundsbron.

– Vi plejer at have omkring fem om dagen, der må vende om, så det her er meget ekstraordinært, siger han.

Det høje tal skydes ifølge Morten Bak, at afkørsel 16, der vanligvis har været den sidste afkørsel i Danmark inden Øresundsbroen, har været lukket mandag og er det cirka en måned frem.

B.T. har tidligere beskrevet, hvordan den ekstraordinære situation har ført til, at der bliver gjort en særlig undtagelse for de omvendende bilister.

Læs mere om det her.