Den amerikanske Trump-administration og det militære embedsværk går langt fra i takt, når det handler om Ukraine-krigen.
Mens Ukraine-høgene J.D. Vance og forsvarsminister Pete Hegseth konsekvent har forsøgt at stække Ukraine, har kræfter i militæret og efterretningstjenesten af egen drift hjulpet Ukraine.
Oplysningerne fremgår af en længere artikel i New York Times. Blandt andet skulle amerikanske militærofficerer sammen med den amerikanske efterretningstjeneste CIA i juni 2025 have udarbejdet en strategi for, hvordan Ukraine kunne ramme Rusland.
Dette skete, alt imens at den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, ifølge avisens kilder bevidst forsinkede vigtige våbenleverancer, der skulle hjælpe Ukraine på fronten.
Præsident Donald Trumps strategi har ellers ligget klar, siden han overtog præsidentembedet fra Joe Biden for et lille år siden.
Våbenhjælpen til Ukraine skulle drosles ned, og der skulle indledes et forhandlingsspor med Rusland.
Allerede i februar 2025 slog den nyudnævnte amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, på et Nato-topmøde fast over for de europæiske allierede, at Ukraine aldrig ville blive medlem af Nato.
Desuden skulle Ukraine droppe tanken om at få de russisk-annekterede områder tilbage.
Pete Hegseth er en af de centrale figurer i Trumps Ukraine-strategi. Hegseth blev før sin indsættelse håndplukket af Donald Trump fra en rolle som nyhedsvært på Fox News. Uden reel militærfaglig erfaring. Han har som forsvarsminister blandt andet renset ud blandt de Ukraine-tro generaler.
Hegseth har ifølge New York Times-artiklen haft en række konfrontationer med den militære ledelse.

Særligt med den amerikanske general og øverstkommanderende for Nato i Europa, Christopher Cavioli, der frem til sin pensionering i juli 2025 var en stor Ukraine-støtte.
Det beskrives blandt andet, hvordan Pete Hegseth flere gange har stoppet eller forsinket leverancer af artilleri og ammunition til Ukraine.
Blandt andet stod 18.000 såkaldte 155 millimeter artillerigranater pakkede og klar i Polen i tre en halv måned, fordi Pete Hegseth trak den endelige tilladelse i langdrag.
Til stor frustration for Christopher Cavioli.
Generalen måtte ty til hjælp fra den pensionerede general og Fox News-analytiker Jack Keane, der efter et opkald til selveste Donald Trump fik sat skred i leveringerne.
Pallerne stod stille fra marts til midt-juni 2025. Med store konsekvenser for Ukraines modstandskraft og til stor frustration i visse dele af militæret.
»Sidst jeg tjekkede, var vores politik at støtte Ukraine. Præsidenten sagde, at leverancerne skulle genoptages. Og disse mennesker i Pentagon (det amerikanske militære hovedkvarter, red.) forhindrede det i at ske ved at trække tiden ud, lægge hindringer i vejen og bremse støtten på disse små, grimme måder, hvilket skabte en de facto anti-Ukraine-politik,« siger en højt placeret militærkilde blandt andet i New York Times.
Men hvor den politiske ledelse har villet ét, så har det amerikanske militær hjulpet Ukraine i smug.
I juni 2025 lagde militære topfolk og CIA planer om, hvordan Ukraine kunne ramme Rusland mest muligt: Nemlig ved at ramme olieraffinaderierne, som finansierer krigen, og som kunne skabe benzinmangel i landet.
Her hjalp CIA det ukrainske militær med at finde de mest sårbare dele af olieraffinaderierne, så Ukraine kunne ramme russerne dér, hvor det gjorde mest ondt - hvor det ville tage længst tid at reparere skaderne.
Netop angrebene på den ukrainske oliesektor har været en succes. Ifølge de amerikanske efterretningskilder har det kostet Rusland op mod 500 millioner kroner om dagen.
Ifølge New York Times er det blandt andet CIA-direktør John Ratcliffe, der har spillet en aktiv rolle i at hjælpe Ukraine.
Blandt andet da Donald Trump i marts 2025 pludselig lukkede ned for efterretninger til Ukraine for at presse præsident Volodymyr Zelenskyj til at give sig i forhandlingsprocessen.
Her var det ifølge New York Times Ratcliffe, der fik overbevist Donald Trump om, at det var en dårlig idé.
Han henviste blandt andet til, at det kunne koste CIA-agenter i landet livet, hvilket fik Donald Trump til at ændre mening.

