Når justitsminister Peter Hummelgaard ser hendes koran-kunst, ser han en kvinde, han vil straffe, hvis hun fortsætter.
Når Institut for Menneskerettigheder ser hendes koran-kunst, ser de derimod en »menneskerettighedsforkæmper«.
»Det er noget vi vil følge meget tæt,« siger instituttets direktør, Louise Holck.
Kunstneren, som Louise Holck omtaler som menneskerettighedsforkæmper, er dansk-iraneren Firoozeh Bazrafkan.
I værket 'Blasfemi' makulerede hun en koran og udstillede papirstrimlerne på et bedetæppe. Først på et kunstgalleri. Senest på Christiansborg på kvindernes kampdag tidligere i år.
Og for få uger siden rev hun en koran på et rivejern foran den iranske ambassade i Danmark, som efterfølgende reagerede med en kontant opfordring til den danske regering om at få det stoppet.
I et kvarters tid havde Bazrafkan revet sider ud af Koranen, krøllet dem sammen til klumper, revet dem i småstykker på et rivejern for til sidst at smide dem i en grøn urne.
Kunst eller ej. Det falder ikke i justitsministerens smag. Og i fremtiden skal den slags være ulovligt, hvis det står til ham:
»Jeg vil opfordre hende til at skabe noget, skrive noget, male noget, hugge noget i sten, lave noget musik, hvad ved jeg, i stedet for at ødelægge ting,« sagde justitsminister Peter Hummelgaard til B.T. i fredags.
Kort tid inden havde Hummelgaard på et pressemøde præsenteret regeringens nye lovforslag, der skal sætte en stopper for det, som regeringen kalder »utilbørlig behandling af religiøse genstande af væsentligt betydning for et trossamfund«.
Lovforslaget kom til verden som en reaktion på de mange koranafbrændinger, men det vil ramme mere end afbrændinger.
For eksempel vil lovforslaget også kriminalisere Firoozeh Bazrafkans koran-kunst, fastslog Peter Hummelgaard i interviewet med B.T.:
»Det klare udgangspunkt i den lov, vi lægger frem, er, at det må man heller ikke,« sagde han.
Det bekymrer menneskerettighedernes vogter i Danmark, Institut for Menneskerettigheder:
»Den her lov vil betyde, at ytringsfriheden i Danmark vil blive begrænset. Og det havde jeg helst været foruden,« siger instituttets direktør, Louise Holck.
Hvad tænkte du selv, da du så Firoozeh Bazrafkans performance foran ambassaden?
»At her har vi tale om en person, der er menneskerettighedsforkæmper.«
Louise Holck understreger dog, at lovforslaget ifølge instituttets vurdering som udgangspunkt kan gennemføres, uden at Danmark får problemer med Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg:
»Lovforslaget er et indgreb i ytringsfriheden. Så det er ikke en blomst, der er vokset i vores have. Når det er sagt, så er det min vurdering, at loven i sig selv ikke er i strid med vores internationale forpligtelser,« siger Louise Holck.
'Centralt i vores demokrati'
Institut for Menneskerettigheder er statsfinansieret og har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder i Danmark.
Derudover skal instituttet rådgive Folketinget og regeringen – blandt andet i forbindelse med nye lovforslag.
Direktør Louise Holck fortæller, at instituttet vil holde nøje øje med, hvordan den nye lov bliver udmøntet, og hvordan domstolene vil dømme i en sag om kunst som Bazrafkans.
»De danske domstole skal vurdere sådan en sag i en kontekst og tage hensyn til, hvad formålet med sådan en ytring er, og om den indgår i en bredere samfundsmæssig diskussion.«
Betyder det, at Firoozeh Bazrafkan ikke nødvendigvis ville blive dømt for at rive Koranen på et rivejern?
»Det vil komme an på den konkrete situation. Som udgangspunkt vil man nok blive dømt.«
Er der noget særligt, der kan tale til kunstnerens fordel?
»Som udgangspunkt er kunstneriske og politiske ytringer særligt beskyttede i menneskeretten. Men hvad angår religiøse spørgsmål, så er beskyttelsen meget mindre. Der har staterne det, man kalder stor skønsmargin. Det vil sige, at menneskerettighedsdomstolen giver staterne albuerum i forhold til, hvad de vil tillade af ytringer.«
Hvis Firoozehs kunstperformance med rivejernet kom for retten, og hun blev dømt, ville du så synes, at det var bekymrende?
»Jeg ville foretrække en retstilstand, hvor man kunne ytre sig frit.«
»Vi er inde og røre ved noget af det helt centrale for vores demokrati og menneskeretten, nemlig ytringsfriheden. Så vi er meget opmærksomme, selvom vores opfattelse er, at det er inden for rammen af, hvad menneskeretten tillader.«
Så regeringen vil ikke få skæld ud af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg?
»Ikke nødvendigvis, i hvert fald. Men jeg er nødt til at tage et lille forbehold. Det afhænger af, hvor grundig den danske domstole er i forhold til at godtgøre, at den har taget højde for kunstnerens menneskerettigheder.«
