Menneskelignende robotter flytter ind


To menneskelignende robotter flytter ind hos Planetarium i København.
Det skriver det naturvidenskabelige museum i en pressemeddelelse.
Ifølge Mette Broksø Thygesen, administrerende direktør for Planetarium, vil det være muligt at interagere med robotterne.
Robotterne er købt for at give Planetariums gæster et bedre indblik i morgendagens teknologi.
Besøgende vil kunne opleve robotterne tre gange dagligt både lørdag og søndag i alle weekender.
Robotterne, der er cirka 182 centimeter høje og vejer 70 kilo, har hver kostet mellem 500.000 og 600.000 kroner og er blevet produceret i Kina, oplyser Mette Broksø Thygesen.
Planetarium formidler naturvidenskab, astronomi og rumfart til sine besøgende.
RITZAU