En vatpind i halsen eller næsen to gange om ugen kan blive adgangsbilletten til et mere åbent samfund.
Det har regeringen ved flere lejligheder understreget – men det er ikke alle danskere, der er lige begejstrede for den idé.
En måling foretaget af YouGov viser, at flere end hver tredje dansker ikke vil lade sig teste to gange om ugen. På B.T. har vi talt med tre af dem, som hver fortæller deres personlige årsag.
Flemming Juul Sørensen
»Det er spild af ressourcer. Ingen vil fortælle, hvad det koster. Man kan selv sjusse sig lidt frem, men jeg synes, det er fuldstændig gak. De penge kunne man have brugt meget, meget bedre. Det hele drejer sig om corona, og det er jeg bare træt af,« fortæller han.
Hvis det blev et krav fra hans arbejdsgiver side med en negativ test, ville han overveje at sige op. Han ville heller ikke bryde sig om at blive testet for at komme på eksempelvis fodboldstadion, for der ligger en underliggende kontrol i teststrategien, som han ikke kan lide.
»Jeg ville tage en test, hvis jeg havde symptomer, og hvis jeg var syg, gik jeg heller ikke på arbejde. Men det andet synes jeg er fuldstændig sygt, at vi skal testes uden at have symptomer.«
Ole Pedersen
»Jeg synes, jeg læser gang på gang, at når mennesker lidt oppe i alderen bliver smittet, så er de ikke i tvivl om det. Og derfor anser jeg sådan en test to gange om ugen for at være overflødig. Jeg ved godt, jeg er 75 år, men jeg tror da, at betydeligt yngre mennesker end mig også ville vide det,« siger Ole Pedersen.
Han vil gerne lade sig teste, hvis det var nødvendigt for at kunne komme i Tivoli eller lignende, men for ham giver det ikke mening uden symptomer.
»Jeg mener, det er lidt hysterisk. Så vidt jeg kan se, kan de roligt sætte det ned til en gang om ugen, hvis de absolut vil det. Jeg mener stort set, det er at smide pengene ud ad vinduet,« siger han.
Majbrit Miller
»Jeg er blevet testet mange gange, og jeg ved, hvor meget tid jeg bruger på det. Det er minimum en time plus kørsel, og det har jeg simpelthen ikke tid til ved siden af arbejde. Jeg stresser over så mange andre ting, skulle jeg så også stresse over at blive testet?« lyder det fra Majbritt Miller.
Hun arbejder som statsautoriseret fodterapeut med lange arbejdsdage, men hun mener ikke, at test er den eneste mulighed for at passe ordentligt på de borgere, hun behandler.
»Jeg tager alle de forholdsregler, jeg kan ved at holde afstand, bruge visir og mundbind. Jeg synes, jeg i mit daglige arbejde gør alt for at sikre mig ikke at blive smittet. Nu vil jeg bare gerne have den vaccine og muligheden for at kunne hjemmeteste mig selv, så jeg ikke skal stå ude ved et teststed klokken 23 om aftenen,« siger hun.
B.T. har forelagt de tre danskeres syn på teststrategien til professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørgen Kolmos.
Når de siger, at det ikke giver mening at teste folk, der ikke har symptomer, har de så ret i det?
»Det er et svært spørgsmål, der er både for og imod. Jeg kan godt forstå dem, der synes, det ikke giver mening at lade sig teste, når man føler sig helt rask. På den anden side ved vi også, at man er smittefarlig de sidste få dage, før man bliver syg.«
»Jeg vil sige det sådan, at man skal lade sig teste for en sikkerheds skyld, hvis man i det daglige er sammen med mange mennesker, og hvis man er i mindste tvivl om, hvorvidt man kunne være udsat for smitte.«
Når de siger, det er spild af ressourcer, fordi positivprocenten er så lav, har de så ret i det?
»Man skal ikke teste, når det er gået galt. Man skal teste på et tidligt tidspunkt, så man kan samle smittekæder op, som ellers kan udvikle sig. Vi ved, hvor katastrofalt det er, hvis man kommer bagefter i en udvikling, og så kan man blive nødt til at lukke ned. Så jeg synes ikke, det er noget godt argument. På det punkt synes jeg, regeringen har en pointe.«
Når de foreslår, at man kan hjemmeteste sig selv, kunne den tilgang så være realistisk?
»Det er en fremragende idé. Men der er nogle udfordringer med hjemmetest. Vi ved ikke, om de kan det, vi tror, de kan. Det forudsætter, det er en god kvalitet, og man tager dem på en ordentlig måde. Det forudsætter også, man tager konsekvensen af dem.«
»Der er jo et problem, hvis alle, som har et positiv resultat, ikke bliver registreret nogen steder. Vi kan miste overblikket over epidemiens udvikling. Så medmindre det bliver indrapporteret, så skal man hen og blive testet et rigtigt sted for at få bekræftet resultatet. Ellers er det ikke realistisk.«
