Et udvalg foreslår at give andre end teologer mulighed for at blive præster. Det skal løse præstemangel.

København. Hvis et nyt forslag bliver til virkelighed, kan præster i fremtiden blive ansat, selv om de ikke har taget en kandidat i teologi.

En ny betænkning foreslår således at åbne op for, at personer, der i forvejen har en kandidatgrad, skal kunne kvalificere sig til en præstestilling ved at tage en efteruddannelse på to-tre år.

I menighedsrådene er man klar til at lade folk med den alternative indgang til præstefaget være kandidater til præstestillinger på lige fod med klassisk teologiuddannede.

- Vi giver ansøgere uanset om de har den klassiske teologiske kandidat eller denne her supplerende uddannelse oven på en anden akademisk uddannelse præcis de samme muligheder for at søge præsteembeder.

- Så vil det være op til menigheden at vurdere, hvilken præst der passer ind i menigheden, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Søren Abildgaard er en del af udvalget, der har udarbejdet betænkningen, der er offentliggjort mandag.

Ifølge Kirkeministeriet var flere end 20 procent af præsterne i folkekirken over 60 år i 2016. Og når de forlader embedet, er det ikke sikkert, at der er nok til at overtage.

Den supplerende uddannelse skal være med til at løse præstemanglen.

- Man kommer også med en akademisk uddannelse fra et andet område. Her er der fundet et kompromis mellem at sikre den teologiske dybde til alle præsteembeder og behovet for at få flere til at tage en teologisk uddannelse, siger han og tilføjer:

- Der vil være elementer, som man ikke vil få i samme dybde som på teologiuddannelsen. Derfor ser vi også det her som et initiativ, der er nødvendigt for at løse de aktuelle problemer, der er med rekruttering af præster.

Hvis forslaget bliver vedtaget, anbefales det, at det i første gang kører over en periode på ti år.

Formanden peger på, at det især er i udkantsområderne, at det kan være svært at finde præster. Derfor skal forslaget om efteruddannelsen heller ikke ses alene, mener han.

- Der er mange elementer i det her. Eksempelvis har vi kigget på embedsstrukturen. Er man alene med en meget stor opgave, eller indgår man i et arbejdsfællesskab? Det er noget af det, man skal kigge på, siger Søren Abildgaard.

/ritzau/