Morten Jakobsen er stifter af protestbevægelsen 'Men in black' og mandag aften står han for første gang frem i Aftenshowet på DR.

Her tager han afstand fra den vold og afbrændinger af  blandt andet en Mette Frederiksen-dukke, men han mener også, at gruppen bliver mødt med en meget kritisk tone.

»Det er ikke det, vi går ind for. Folk er desperate, men hvordan de udtrykker deres følelser, kan vi ikke tage ansvar for,« siger han under interviewet, og et andet medlem ved navn Ali Sufi fortsætter:

»De her ting er jo sket efter demonstrationen sluttede i lørdags.«

En dukke forestillende Mette Frederiksen blev lørdag brændt af, den havde et skilt om halsen med teksten: Hun må og skal aflives.
En dukke forestillende Mette Frederiksen blev lørdag brændt af, den havde et skilt om halsen med teksten: Hun må og skal aflives. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

De understreger begge, at lørdagens demonstration, hvor nogen satte ild til en dukke med Mette Frederiksens ansigt påmonteret, var den fredeligste demonstration, de har afholdt.

Tre mænd er nu anholdt i sagen og varetægtsfængslet.

»Vi kommer til at begå fejl. Det har Mette Frederiksen jo også sagt før, at regeringen vil komme til,« siger Morten Jakobsen.

Protestbevægelsen har cirka 1500 medlemmer og på trods af, at gruppen kan have en hård retorik, de synger blandt andet om at brænde Christiansborg ned i deres protestsang, så mener Morten Jakobsen Og Ali Sufi, at det er de færreste, der er voldsparate.

Sådan så det ud under lørdagens demonstration.
Sådan så det ud under lørdagens demonstration. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Morten Jakobsen fortæller også, at han ikke betvivler, at de er en pandemi, men han er utilfreds med, hvordan regeringen har håndteret det den.

Han er langt fra fan af epidemiloven og de hastelove, der er gjort brug af.

»Jeg vil gerne opnå, at regeringen træder af med det her,« siger han.