Julen kan føles ekstra ensom.

Det er en højtid, hvor omdrejningspunktet er at samles, om det så enten er til juleaften, julefrokoster eller til en lille kop gløgg.

LÆS OGSÅ: Som tilflytter følte Sofie sig ensom. Men så lavede hun et opslag og fik 50 beskeder fra fremmede kvinder

I den mørke vintermåned mærker influencer Melissa Bentsen også ensomheden mere end normalt.

Og ved at dele det håber hun på, at være en af dem, der kan hjælpe andre, der sidder med følelsen.

LÆS OGSÅ: Psykologen giver gode råd til dig, der synes, at juleaften er en svær aften

En opfordring til alle

Før december for alvor blev skudt i gang, postede Melissa Bentsen en video på sin Instagramprofil. Videoen var en høflig reminder om at huske at spørge folk, hvordan de har det – især i denne måned.

Her delte hun også, at hun selv kan føle sig ensom.

»Det er meget svært med ensomhed, fordi det kan ramme en person på så mange forskellige måder,« fortæller hun, da Woman møder hende til et presseevent.

For Melissa er ensomheden ikke forbundet til traditionerne i julen. I stedet handler det om mennesket, hun er sammen med.

»Ensomheden for mig er, hvis folk ikke lytter. Hvis jeg ikke føler mig hørt eller set, bliver min ensomhed allerværst. Det er ikke i specifikke situationer.«

Når de følelser rammer hende i julen, gør hun en speciel ting for at tackle det.

Sådan kommer Melissa selv ud af ensomheden

Udover at række ud til dem, der vil hende det godt – som hendes søster eller resten af familien – prøver hun også at forsvinde ind i en anden verden.

»Jeg ser især 'Friends', hvor du lever dig ind i en helt anden virkelighed og føler, at du er en del af dem – og ikke så meget i den virkelighed, du sidder i lige nu.«

Det hjælper på følelsen af ensomhed, synes Melissa. I julen kan Friends dog godt blive erstattet med noget lidt andet.

»Jeg har set mange julefilm. På samme måde kommer jeg ud af mine egne tanker. Det sner, der kommer der en flot mand og så videre. Det får også mine tanker væk fra mig selv.«