I går sagde pressechef ved Salling Group, Jacob Nielsen, at koncernen forventede, at formørkelsesbrillerne ville blive »udsolgt inden for det næste døgn

Det havde han ret i. 

Ifølge TV 2 er formørkelsesbrillerne nu udsolgt.

Salling Group har oplevet enorm efterspørgsel på brillerne i forbindelse med den kommende solformørkelse i aften. 

I alt var der indkøbt 350.000 formørkelsesbriller, som er blevet solgt på tværs af Bilka, Føtex og BR. 

Ifølge Malthe Dam Christensen, kommunikationsspecialist ved Salling Group, solgte koncernen alene i går 120.000 eksemplarer.

»Da vores butikker åbnede her til morgen, havde vi ca. 70.000 tilbage på lager. Vi forventer udsolgt i løbet af dagen,« skriver Malthe Dam Christensen i et skriftligt svar til B.T. 

Kort efter åbningstid var de første 35.000 formørkelsesbriller allerede solgt, og nu har Salling Group fået ret i deres forventning, og der er fuldstændig udsolgt.