»Jeg har aldrig set noget lignende før,« siger Melanie Hedelund.
Hun beskriver det store, åbne tryksår, som hendes morfar fik på sit plejehjem.
På et foto viser hun også en af hans fingre, sort af koldbrand, som personalet ikke havde opdaget. I to dage opdagede plejehjemmet heller ikke hans brækkede hofte, fortæller Melanie Hedelund.
B.T skal advare mod stærke billeder i artiklen.
Hendes 87-årige morfar Kurt Hedelund døde 6. september, og hun mener, at hans sidste tid var fyldt med unødig smerte på grund af omsorgssvigt på plejehjemmet.
»Det er som om, at han ikke blev set som et menneske, fordi han var dement og behandlingskrævende. Han var blot en opgave, som ikke selv kunne sige fra.«
Debatten om omsorgssvigt i ældreplejen kører lige nu på højtryk i dansk politik i kølvandet på en ny dokumentar fra TV 2, som sætter fokus på tilstandene på et plejehjem. Det er også Melanie Hedelunds indtryk, at hendes morfars sag ikke er enestående, og derfor fortæller hun sin morfars historie til B.T.
»Jeg har ondt af de ældre, som ikke har pårørende, der kan kæmpe for dem,« siger hun.
»Vi skulle have fundet et nyt plejehjem. Måske et privat plejehjem.«
Plejehjemmet Ærtebjerghaven i Odense var ellers et godt sted, fik familien fortalt i 2020. Statsminister Mette Frederiksen havde året før endda været på besøg for at lade sig inspirere til arbejdet med en nærhedsreform.
»Et plejehjem skal være et hjem. Ikke en institution. Ikke et sygehus,« sagde hun dengang.
Det er bare ikke den oplevelse, som Melanie Hedelund kan genkende fra sin morfars sidste tid.
I februar sidste år opdager familien ved et besøg, at Kurt Hedelunds pludselig klager over store smerter, og hans ben ser forkerte ud. Det viser sig, at han to dage tidligere er faldet og har brækket hoften. Det fremgår af hans udskrivningspapirer, som B.T. har set.
Den brækkede hofte havde personalet på plejehjemmet bare ikke opdaget i de to dage.
Efterfølgende finder familien ofte Kurt Hedelund efterladt alene i fællesrummet på plejehjemmet, hvor han hænger og sover i sin kørestol. Det gør Melanie Hedelund bekymret for, at hendes morfar udvikler tryksår, hvis han ikke kommer i seng eller bliver placeret skånsomt i kørestolen.
I begyndelsen af juni er det netop også et begyndende tryksår, som familien opdager. Kurt Hedelund får det i den periode dårligere og dårligere. Han er udmattet af smerter, og personalet skipper sin morgenmad, når han ikke kan spise, fortæller Melanie Hedelund.
»Personalet siger, at alt er fint, og tryksåret kun er på størrelse med en femkrone.«
Men i august tilser en sygeplejerske Kurt Hedelund og konstaterer, at hans tryksår er kategori tre ud af fire. Måneden efter opdager familien selv, at det nu er et stort kødsår, som er mindst 5x5 centimeter. Samtidig er Melanie Hedelunds morfar kun smertestillet med panodiler.
»Han klagede over smerter konstant, men der blev ikke gjort noget,« siger hun.
Mandag 5. september opdager familien, at Kurt Hedelunds ene finger er sort. Han har en såkaldt død finger med koldbrand, som de gør personalet opmærksomme på.
Personalet var selv overraskede, fortæller Melanie Hedelund. De havde ikke set det.
To dage senere om morgenen finder hun sin morfar død på plejehjemmet.
Familien mistænker plejehjemmet for omsorgssvigt og fejlbehandling af Kurt Hedelund, men de har fået afslag på indsigt i hans journaler, så de selv kan undersøge det.
Listen med kritik af Plejehjemmet Ærtebjerghaven i Odense er lang.
Melanie Hedelund arbejder selv på et plejehjem, og store dele af familien har forskellige sundhedsfaglige baggrunde, men de kan ikke undersøge deres mistanke uden indblik i journalen fra plejehjemmet. Familien har nu påklaget afslaget til Ankestyrelsen.
B.T. har kontaktet Odense Kommune, som plejehjemmet hører under, omkring familiens kritik.
Her svarer ældre- og handicapchef, Margrethe Kusk Pedersen, at familiens klager er blevet undersøgt. Kommunen erkender, at der er sket en fejlvurdering i forbindelse med Kurt Hedelunds brækkede hofte.
»En vurdering der gør, at borgeren har haft unødvendige smerter, hvilket også er beklaget dybt over for familien ved et tidligere møde.«
Margrethe Kusk Pedersen skriver derudover, at kommunen ser anderledes på visse hændelser og ikke kan genkende den overordnede kritik af plejen.
Ældre- og handicapchefen håber på yderligere dialog med familien, da det berører hende, at de sidder med følelsen af, at der er begået et generelt svigt.
