Mejetærsker antænder markbrand på Langeland
En mejetærsker er skyld i en større markbrand på Langeland.

En mejetærsker er skyld i en større markbrand på Langeland.

Der gik torsdag eftermiddag ild i en mark på Pæregårdsvej ved Tranekær på Langeland.
Branden blev ved en fejl antændt af en mejetærsker.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
»Beredskab Fyn har sendt både en indsatsleder og brandfolk derned, men vi er ikke rykket ud til stedet. De kontakter os, hvis der er behov for hjælp,« lød det fra vagtchef Christoffer Jacobsen til mediet.
I løbet af slukningsarbejdet spredte ilden sig til omkring 40.000 kvadratmeter, hvilket svarer til mere end fem fodboldbaner.
Beredskabets indkaldte derfor ekstra køretøjer fra både Svendborg, Lohals og Humble. I alt fem køretøjer, omkring 15 brandfolk samt indsatsleder, oplyser Beredskab Fyn til mediet.
Anmeldelsen om branden kom klokken 14.22.
Torsdag eftermiddag er branden dog under kontrol.