Fagbladet Journalisten fortæller, at TV 2 har givet skriftlige advarsler til tre ansatte efter 'Alle elsker Rasmus'-skandalen.

TV 2 vil ikke kommentere oplysningerne over for Journalisten.

Programmet med komiker Rasmus Wallbridge i en ufrivillig hovedrolle blev først lanceret under stor bevågenhed, men siden trukket tilbage af TV 2.

I alt medvirkede 149 personer til fupnummeret.

Torsdag kom det frem, at Wallbridge aflyser og udskyder alle shows i 2026.

Det skrev han i et opslag på Instagram.

'Nu vil jeg tage en pause, se min familie i øjnene og sørge for at blive klar til 2027,' lød det.

TV 2 har iværksat en intern undersøgelse, der skal afdække forløbet.