Regeringen vil indføre en ny karakterskala.
Det erfarer B.T. fra kilder tæt på udformningen af det nye system.
Ifølge B.T.s kilder vil regeringen fremlægge den nye karakterskala på et pressemøde torsdag ved middagstid.
Planerne går på at droppe den omdiskuterede 7-trinsskala.
Af det nye udspil fremgår det, ifølge B.T. og flere andre medier onsdag aften, at elever og studerende fra 2030 skal bedømmes efter en ny 8-trinsskala.
Den nye skala skal, hvis forslaget bliver til noget, indeholde følgende karakterer.
00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har erkendt, at den nuværende skala rummer en række problemer.
Bandet andet de store spring mellem 7 og 10.
En ekspertgruppe pegede i 2020 på samme problematik.
Med det nye forslag lægger regeringen op til helt at fjerne karakteren 7 og i stedet genindføre 6 og 8.
