En 24-årig mand har mandag eftermiddag mistet livet, da han blev skudt ud for Korskærvej nummer 6 i Fredericia.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden er ramt af et skud i brystet.

Politikredsen oplyser, at en person på en sort scooter er set kørende væk fra stedet ad Lange Møllers Vej ved Cirkle K.

Derfor efterforsker Sydøstjyllands Politi lige nu på stedet.

Her er de netop nu talstærkt til stede med skarpladte våben.

I en pressemeddelse fremgår det, at politiet har anholdt otte personer i sagen indtil videre.

Sydøstjyllands Politi håber, at en af de anholdte er gerningsmanden, skriver det.

'Der er aktuelt foretaget otte anholdelser i forbindelse med efterforskningen. De kommende undersøgelser, afhøringer m.v. vil afdække, hvorvidt der er en gerningsmand iblandt de anholdte. Sydøstjyllands Politi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere om de anholdte eller om efterforskningen i øvrigt,' lyder det i pressemeddelelsen.

Det står endnu ikke klart, hvad motivet er for skuddrabet. Og det står heller ikke klart, hvad der præcis skete.

Har du oplysninger om sagen, vil politiet meget gerne høre fra dig. De kan kontaktes på 114.

B.T. følger sagen.