Igennem en årrække har myndighederne godkendt ægteskaber, hvor den ene part var under 15 år gammel.

I flere tilfælde var den ene part i ægteskaberne ned mod 9 år. Det viser tal fra Det Centrale Personregister, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Af dokumenterne fremgår det, at myndighederne har godkendt flere hundrede ægteskaber med en eller flere mindreårige parter fra 1986 og frem til i dag. Ifølge dokumenterne har staten godkendt 300 ægteskaber, hvor den yngste part var 14 år.

14 er dog ikke mindstealderen, for de ægteskaber, der ifølge dokumenterne er blevet anerkendt af den danske stat.

I 17 tilfælde har den yngste part i ægteskabet været 11 år gammel. I 13 tilfælde, har den yngste part været ni år gammel.

Tallene, der stammer fra en intern undersøgelse af tallene for vielser af mindreårige, er endnu ikke kvalitetssikret af myndighederne, lyder det. Derudover er tallene formentlig fejlbehæftede, da flere hundrede ifølge Berlingskes tal står registreret med en alder på nul år.

Tallene dækker både over vielser foretaget i Danmark, og vielser, der er foretaget i udlandet, som senere er blevet anerkendt af de danske myndigheder.

Ifølge Berlinske viser ministeriets undersøgelse derudover, at seks børn under den seksuelle lavalder er blevet viet i Danmark efter 1986 og frem til 2017.

Berlingskes historie om de mindreårige ægtefæller har vakt opsigt på Christiansborg.

Til mediet fortæller formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg, at hun er 'rystet' over oplysningerne.

»Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Det er så forfærdeligt og grusomt, at danske myndigheder har vendt det blinde øje til det her. Myndighederne har svigtet i helt uhørt grad. Det er mig ubegribeligt, hvis regeringen ikke vil grave til bunds i sagen og placere et ansvar,« siger Inger Støjberg til Berlingske.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke ønsket at kommentere sagen, da der »endnu ikke er klarhed over tallene,« siger hun til Berlingske.