Danmark har udtrykt ønske om at være med i et europæisk atomvåbensamarbejde med blandt andet Frankrig. 

Det skriver Berlingske, der citerer den franske avis Le Figaro.

Ifølge avisen vil den franske præsident Emmanuel Macron senere i dag præsentere et nyt samarbejde med europæiske lande, der vil deltage i en fransk atomparaply. 

Og her har Danmark angiveligt udtrykt interesse om at deltage i dette.

Polen, Holland, Finland, Sverige, Tyskland samt de baltiske lande har også udtrykt ønske om at være en del af samarbejdet.

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger til B.T., at regeringen vil melde ud om atomsamarbejdet på et pressemøde senere i dag mandag. 

- Vi kommer til som regering at mene noget om det senere i dag, siger Lars Løkke, der ikke har yderligere kommentarer.