»Er Kim Larsen død?« Sådan spurgte to i en flok af teenage-drenge med anden etnisk baggrund end dansk kort efter musikerens død.

Det var politiker Mattias Tesfaye, som drengene spurgte, da han sad i S-toget på vej til arbejde på Christiansborg, og blev opsøgt af dem. Spørgsmålet sidder stadig i ham i dag.

'Jeg bliver bekymret, når jeg møder teenagere med udenlandsk baggrund, der ikke har hørt om Kim Larsens død, flere dage efter, at det er sket. Hvad taler de egentlig om hjemme ved middagsbordet? Når indvandrere kun halvhjertet tilegner sig sproget, forsvinder deres bekymringer og drømme ud af den fælles samtale. Det dur ikke. Sådan bliver vi aldrig medborgere,' skriver Mattias Tesfaye i et debatindlæg i Politiken.

Til B.T. uddyber Mattias Tesfaye, der er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet:

»I gamle dage, så vi alle sammen den samme tv-avis og hørte den samme radiokanal. De fleste unge følger i dag egne YouTube-kanaler og podcaster det, de har lyst til. Men jeg vil gerne leve i et samfund, hvor vi har den samme offentlighed. Vi skal ikke leve i osteklokker,« siger Mattias Tesfaye.

Danske unge ser også YouTube. Hvorfor var episoden særlig, fordi det var teenage-drenge med udenlandsk baggrund?

»Jeg tror ikke, der har været mange familier, der ikke snakkede om Kim Larsens død i dagene efter. Jeg betragter Kim Larsen som noget, der binder os sammen. Derfor spekulerer jeg over, hvordan flinke og kloge unge drenge ikke kan vide, at Kim Larsen er død,« siger Mattias Tesfaye.

Selv hørte han Kim Larsen på Spotify efter hans død.

Mattias Tesfaye mener ikke, at integrationen er lykkedes, hvis ikke store fællesoplevelser kan binde Danmark sammen.

Som for eksempel Kim Larsens død.

»Vi skal bestræbe at få et land med noget at være fælles om, der binder os sammen på tværs af kulturel baggrund, hvor vi bor side om side, mødes i S-toget, og hvor store begivenheder ikke kører hen over hovedet på os,« siger Mattias Tesfaye.

Dog understreger han, at teenage-drengene ikke kommer fra dårlige familier, bare fordi de ikke har talt om Kim Larsens død ved middagsbordet.

Mattias Tesfaye oplever også andre situationer i sin dagligdag, hvor unge med udenlandsk baggrund ikke engagerer sig i dansk kultur.

»Nogle gange driller jeg de unge drenge, der bor i Brønby, hvor jeg også bor, hvis jeg ser dem med en tyrkisk fodboldtrøje. Jeg holder selv med en tyrkisk klub, og enten siger jeg til dem, at de holder med den rigtige eller den forkerte. Men når jeg så spørger dem, hvilket dansk fodboldhold de holder med, siger de 'ingen',« siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

»De er brændende fodboldinteresserede, men dansk fodbold interesserer dem ikke. Det kunne jeg godt tænke mig, at vi var fælles om.«

Med disse eksempler mener Mattias Tesfaye dog ikke, at integrationen er fejlslagen. Han håber blot på forbedringer.