Som det første, når Mathilde vågner, søger hun hen mod vinduet og åbner det.

Hun tager en dyb indånding og kan mærke, hvordan den friske, kølige luft finder ned i hendes lunger.

Så begynder hun stille på at tilberede sin morgenmad. Mange dage med rolig jazzmusik i baggrunden.

LÆS OGSÅ: Jeg spiser denne frugt hver dag, og det har været en MIRAKELKUR for mine tarme

Ofte er der æg på tallerkenen. Og så kaffe.

Den bevidste rolige rutine har over tid givet Mathilde et helt nyt liv, hvor regelmæssige toiletbesøg er mulige. Sådan har det nemlig ikke altid været.

LÆS OGSÅ: Jeg bliver oppustet og får ondt, uanset hvad jeg spiser: Hvad sker der med min mave?

Problemer med at komme ordentligt på toilettet og de stærkeste afføringsmidler har nemlig været en fast del af Mathildes hverdag – og mange andre kvinder for den sags skyld.

Og hvad har hun gjort, tænker du måske? Hun er bl.a. blevet bedre til at lytte til sin krop, fortæller hun. Og så er der én bestemt fødevare, hun prøver at holde sig fra.

Hjernen og tarmen kommunikerer

Mathilde Malmberg er 25 år og stort set så længe hun kan huske, har hun døjet med problemer med sine tarme.

Mathilde fortæller, at hun hos lægen fik at vide, at hun havde irritabel tyktarm, fik anbefalet det stærkeste afføringsmiddel og ellers en besked om, at hun 'bare' skulle spise flere fibre.

»Jeg blev virkelig nedtrykt, fordi problemerne med at komme på toilettet fyldte så meget i hverdagen. Jeg var konstant oppustet, havde hård mave og nærmest en slags 'fordøjelsesstress', hvor jeg vidste, at lige meget hvad jeg spiste, ville jeg få ondt.«

Mathilde fik blandt andet lavet en koloskopi – en kikkertundersøgelse af tarmene – og her fortæller Mathilde, hun fik at vide, at der ikke var noget galt med hendes tarme.

Men hendes problemer og smerter forsvandt ikke.

Hun prøvede at faste fra klokken 20 om aftenen til 12 dagen efter i en periode, for det havde hun hørt var godt for fordøjelsen. Lige lidt hjalp det dog.

Derfor begyndte hun at undersøge andre perspektiver på tarmens funktion og på hvad der kan påvirke fordøjelsen.

Her blev hun bl.a. opmærksom på samspillet mellem tarm, hjerne og nervesystem, og på hvordan hormonelle ændringer gennem menstruationscyklussen kan påvirke fordøjelsen.

I dag læser hun på syvende semester på Ernæring og Sundhed og har sideløbende taget en selvbetalt uddannelse som hormonterapeut.

»Vi lærte om, hvordan vores tarme og hjerne hele tiden kommunikerer, og at vores cyklus også kan påvirke vores fordøjelse. Og der fik jeg øjnene op for, om jeg skulle tage et nærmere kig på mine egne hormoner,« siger Mathilde.

Woman har tidligere skrevet om, hvordan hjernen og tarmen konstant kommunikerer i hjerne-tarm-aksen – og hvis du vil finde årsagen til sine mavesmerter, er det derfor måske ikke kun i tarmene, du skal kigge.

Aselya Aabenhus, der er speciallæge i almen Medicin og sundhedsantropolog forklarer, hvordan hjerne-tarm-aksen også er tæt forbundet med kroppens hormonsystem.

»Hjernen og tarmen hænger tæt sammen og påvirker hele tiden hinanden. Det sker blandt andet gennem nervesystemet, immunforsvaret og hormoner.« 

»Tarmens bakterier – mikrobiomet – spiller også en vigtig rolle i dette samspil, da det er med til at danne forskellige signalstoffer og påvirke, hvordan kroppen omsætter blandt andet østrogen,« siger Aselya Aabenhus, der også driver Hormonlægen og fortsætter:

»Samtidig påvirker vores køns- og stresshormoner også tarmen. For kvinder kan de cykliske svingninger i østrogen og progesteron derfor have betydning for blandt andet fordøjelsen, appetitten og hvordan kroppen reagerer på stress.« 

»Den anden vej rundt kan ting som kost, tarmbakterier, søvn og stress også påvirke kroppens hormonbalance.«

Mathilde satte sig derfor meget mere ind i, om hendes hormoner kunne påvirke hendes tarme og tog også den selvbetalte uddannelse som hormonterapeut.

»Det gik op for mig, at jeg havde levet i et for højt tempo, hvor min krop aldrig fik helt lov til at komme ned og slappe ordentligt af. Og jeg kunne helt ærligt ikke mærke de signaler, kroppen sendte mig,« siger Mathilde.

Så hun gjorde sit bedste for at få ro. Hun begyndte dagene med rolige morgener, prioriterede mindst et par minutters daglige meditationer eller vejrtrækningsøvelser, og forsøgte at fortsætte dagen i samme rolige tempo. Og lige så stille skete der noget.

»Det lyder jo dumt og nærmest for simpelt,« siger Mathilde og tilføjer:

»Men jeg begyndte at have regelmæssige toiletbesøg og ikke på samme måde en mave, der drillede.«

Cyklusbaserede spisevaner

Mathilde har fundet ud af, at hendes krop og hormoner ændrer sig en del i løbet af en måned.

Hun er derfor begyndt at tilpasse sin kost og vaner en smule, alt efter hvor hun befinder sig i sin cyklus.

Og selvom det kan lyde lidt avanceret, understreger Mathilde, at hun ikke laver de store ændringer.

»Det er ikke, fordi jeg har et regelsæt over, hvad jeg skal spise. Generelt bygger jeg alle mine måltider op, så jeg får gode proteinkilder, fedtkilder, grøntsager osv., og så laver jeg små justeringer alt efter, hvor jeg er i min cyklus.«

»Når jeg har menstruation, oplever jeg, at min fordøjelse bliver mere løs. Min mave kan også føles mere urolig og oppustet, og så oplever jeg en stor lyst til at spise rødt kød og prioriterer også altid ekstra jernrige fødevarer, bælgfrugter, fuldkorn og grønne grøntsager,« siger Mathilde.

Mathildes craving efter rødt kød under menstruation, kommer Aselya Aabenhus med en forklaring på.

»Menstruation medfører et tilbagevendende tab af jern og andre næringsstoffer, og kød er samtidig en næringstæt fødevare med bl.a. hæmjern, protein, B12, zink og andre vigtige mikronæringsstoffer,« siger Aselya Aabenhus og fortsætter.

»Hvis man oplever mere lyst til kød omkring sin menstruation og samtidig mærker, at kroppen får det bedre, når man spiser det, kan man begynde at forbinde de to ting.«

Det er altså ikke altid så enkelt som, at kroppen fortæller os præcis, hvad den mangler.

Men ved at være nysgerrig på kroppens signaler kan vi med tiden blive bedre til at forstå, hvad den forsøger at fortælle os, lyder det fra Aselya Aabenhus.

Når Matilde befinder sig i den luteale fase, mærker hun også en forskel.

»Jeg kan mærke, hvordan min fordøjelse bliver langsommere. Og jeg får også bare lyst til mere mad,« siger hun.

Aselya Aabenhus kommer med forklaringen bag.

Et eksempel på et af Mathildes måltider. Foto: Privat

»Efter ægløsningen stiger progesteron, fordøjelsen kan blive langsommere, og hvilestofskiftet stiger hos nogle kvinder en smule, hvilket kan øge appetitten,« siger Aselya Aabenhus.

Og så kommer lysten til noget sødt, fortæller Mathilde.

Mathilde har selv fundet mønsteret i, at den søde trang melder sig mere eller mindre på det samme tidspunkt – nemlig et par dage inden menstruation.

Og selvom hun giver sig selv lov til at nyde fx chokolade og vingummier, ved hun også, at det er en anden næring, hendes krop kalder på.

»Jeg eksperimenterer som regel med at bage kager lavet med eksempelvis bælgfrugter eller søde kartofler. Jeg oplever en større sult under lutealfasen, og får dermed opfyldt mit behov for noget, der mætter og tilfredsstiller den søde tand,« siger Mathilde.

Ultraforarbejdede tanker

For der er også en anden grund til, at Mathilde ikke altid bare griber ud efter Marabou-pladen, når den søde trang melder sig.

Selvom diverse chokoladebarer kan ramme det helt rigtige spot oven i hjernen for mange af os, har Mathilde fundet ud af, at det tilhører en gruppe fødevarer, der kan være storsynder for maveproblemer hos hende selv.

»Jeg har egentlig aldrig spist særlig mange ultraforarbejdede fødevarer, men de seneste år er jeg blevet endnu mere opmærksom på at prioritere råvarer og lave størstedelen af min mad lavet fra bunden. Det er vigtigt for mig at fodre min tarm med gode ting,« siger Mathilde.

Aselya Aabenhus siger, at det giver god mening, at ultraforarbejdede fødevarer kan have været en del af forklaringen på Mathildes maveproblemer.

»Ultraforarbejdede fødevarer er sjældent udviklet med vores langsigtede sundhed eller mæthed som førsteprioritet. De er ofte sammensat, så kombinationen af fedt, raffinerede kulhydrater, salt, smag og konsistens gør dem meget belønnende og giver os lyst til at spise dem igen,« siger Aselya Aabenhus og forklarer:

»Man kan faktisk argumentere for, at et højt indtag kan føre til en moderne form for fejlernæring: Vi kan få mere end rigeligt med kalorier, samtidig med at kosten bliver relativt fattig på protein, fibre og vigtige mikronæringsstoffer.« 

»Samtidig kan meget belønnende fødevarer påvirke hjernens appetit- og belønningssystemer, så vi søger den intense stimulation igen, mens almindelige, naturlige fødevarer kan opleves mindre tilfredsstillende. Man kan altså være overernæret på energi og samtidig underernæret på næring.«

Tarme i balance

I dag er Mathilde glad for, at hun stoppede op og begyndte at undersøge, hvordan hun kunne få styr på sine tarme.

»Jeg tror faktisk ikke, jeg var klar over hvor meget min mave påvirkede mig før den begyndte at fungere bedre, og det har virkelig gjort en forskel i min hverdag. Jeg har mere energi, er mere nærværende og generelt bare glade.« 

»Dengang skulle jeg konstant forholde mig til min mave, fordi den bare fyldte så meget. Og så har jeg fået en meget større forståelse for min krop, og med det er der også bare kommet en helt anden ro, synes jeg,« siger Mathilde.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv