Fra det nye år stiger priserne på fitnessabonnementer grundet nye EU-domme, og derfor vil regeringen indføre et såkaldt motionsfradrag for alle over 30 år.
Det skal efter planen træde i kraft i april 2026 med tilbagevirkende kraft for hele året.
Men ifølge Mathias Lynge, der er medejer af træningscentret Oxygym i Sydhavnen i København, er regeringens nye motionsfradrag ikke nok.
Han mener, at fradraget ikke kommer til at dække danskernes fitnessudgifter.
»Der er mange i dag – især i Hovedstaden, der har mere end et fitnessabonnement eller køber klippekort til forskellige steder, så man ikke er låst til ét abonnement. Og de små ting stiger jo.«
»I praksis gør man det sværere for folk at være sunde,« siger Mathias Lynge til B.T.
Han opfordrer derfor til, at regeringen regulerer momsen, så den eksempelvis kun stiger med 10 procent i stedet for 25, som tilfældet er fra 1. januar 2026.
En af dem, der kommer til at mærke prisstigningerne, er Mathias Lynges mormor.
»Hun går til gymnastik en gang om ugen, og der har de lige fået at vide, at det stiger fra 75 kroner til cirka 100 kroner per gang,« siger han og fortsætter:
»Hvis der er nogen, der har brug for – og nærmest skulle belønnes for – at træne og tage vare på sin sundhed, så er det pensionister. Det er det, der gør, at de bliver en mindre byrde for staten og vores sundhedsvæsen.«
Mathias Lynge anerkender, at man kan løbe en tur i stedet for at tage i fitness, men ifølge ham handler det om meget mere end at træde ind i træningscentret.
»Det handler også om det sociale, og at man ikke skal ramme nogle, der prøver at være sunde. Det virker lidt skævt, at man sænker afgiften på sukker, men øger momsen på sundhed.«
For at råbe regeringen op, har Mathias Lynge på sociale medier sat fokus på et borgerforslag, der har til formål at bevare momsfritagelsen på eksempelvis fitness.
»Jeg håber på, at der sidder nogen et sted i regeringen, der vurderer, at det her bliver vi nødt til at kigge på en gang til. For der sidder mange danskere og er utilfredse.«
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at der i Danmark altid er en momssats på 25 procent.
Det er der mulighed for at ændre, men indtil videre har der ikke været politisk flertal for det, understreger hun.
Hvorfor sætter man afgiften ned på sukker, men prisen op på fitness? Det lyder nok en smule skævt i mange danskeres øre?
»Jeg synes også, det er helt vanvittigt, at vi skal til at lægge moms på det her. Jeg synes, det ville være meget bedre at bevare det, som vi har det. Det er der bare en domstol, der siger, at vi ikke må, og derfor er vi nødt til at rette ind for at overholde loven.«
Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at hver en krone, der går ind fra momsen, ryger tilbage til motionsfradraget.
Men som Mathias Lynge også påpeger, er det ikke alle, som får dækket alle deres fitnessudgifter.
»Det er 150 millioner kroner, vi forventer at få ind, og de 150 millioner har vi givet tilbage i et fradrag og lagt 85 millioner kroner oveni. Så hver eneste krone, der kommer ind, kommer tilbage til kunderne,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer:
»Men derfor vil der stadig være nogen, der vil opleve, at det ikke dækker alle de udgiver, de har, hvis de eksempelvis har meget holdundervisning.«