Klokken er formentlig omkring 05 en mandag morgen i maj 2017 i Thailand, nærmere bestemt Phuket. Mathias Søby Kristensen har fået noget i sin drink om aftenen. Han er stadig påvirket, da han vågner op på et fortov af, at en mand hjælper ham op og går med ham.

Næste gang han vågner i et kort sekund er på et tidspunkt om morgenen. Han når kun at registrere, at han er nøgen i en fremmeds seng, og at der er en thailandsk mand, som har hans penis i munden, inden han falder hen igen.

Klokken 15 samme dag vågner aarhusianske Mathias op alene. Han sidder helt krøllet sammen i et lille bad. Han bliver ramt af dødsangst. Han ved ikke, hvor han er, eller hvad der er sket. Han har det mildt sagt virkelig dårligt, indtil en lille thailandsk mand kommer ind med en lille glaspibe med piller i. Mathias ser pillerne som eneste udvej væk fra dødsangsten. Han er lammet.

De næste fem dage bliver han seksuelt udnyttet af denne thailandske mand, mens han bliver fodret med stoffer, der hurtigt gør ham afhængig, og som han bruger til at flygte mentalt fra situationen.

Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

I dag har oplevelsen haft store konsekvenser for 27-årige Mathias Søby Kristensen. Han lider af ptsd, angst, og et sexliv, der før var meget aktivt, er nu mere eller mindre ikkeeksisterende.

Han er aktuel i TV 2-dokumentaren 'Giv mig manddommen tilbage', hvor du kan høre hele Mathias' historie. B.T. har fået en snak med aarhusianeren.

»Jeg er blevet groomed. Jo mere jeg tog de her stoffer, jo nemmere var det at glemme egne grænser. Han holder mig kørende, så må jeg give ham, hvad jeg kan give i form af handjobs og blowjobs, eller hvad der er sket, som jeg ikke rigtig kan huske.«

De sidste fem dage af turen kan Mathias kun huske glimt af, hvad han har lavet. Han har dog et GoPro-kamera dybt nede i en flyttekasse et sted, som kan give ham nogle svar, men det er svar, som han ikke er klar til at få.

Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

»Jeg ved, der ligger rigtig mange ting, der kan forklare noget af det. Men jeg har ikke lyst til at åbne for det. Det vil blive ubehageligt. Det gør ikke noget positivt for mig at se på billeder fra de dage.«

»Jeg har tænkt over, om jeg var klar til at se billederne for nylig. Men jeg når ikke dertil. Jeg sætter kortet i maskinen, men så ombestemmer jeg mig. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt er klar til det, så jeg kan få et indblik i, hvad der er sket bare en brøkdel af tiden.«

Oplevelsen, der ligger fem år tilbage, har stadig store konsekvenser for ham. I dag har Mathias har svært ved at skabe nye relationer, og han har svært ved at date og have sex. Et problem, han ikke havde før de fem skæbnesvangre dage i Phuket.

»Jeg er lige gået i gang med at date igen. Jeg tror, jeg har været klar til at møde nye mennesker efter den her dokumentar. Det er blevet nemmere at tage det første skridt, hvor man går en tur eller drikker kaffe, men derfra er det stadig en kæmpe udfordring. Det med at lukke folk ind er jeg stadig ikke så tryg ved.«

Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

»Sex er noget, jeg har meget, meget sjældent, da jeg ikke har lyst. Jeg får også medicinsk hjælp i form af Viagra. Min pik virker ikke, fordi den er bange og koblet til mine følelser. Så sex har jeg lagt på hylden.«

Han er lige kommet tilbage på Tinder for første gang i otte måneder, men det er i første omgang ikke for at få sex.

»Det er fucking nederen ikke at have lyst til sex. Der er ikke så meget at gøre ved det. Jeg håber, det kommer tilbage, for jeg savner det og at dele den intimitet med et andet menneske. Men jeg er ikke klar.«

Oplevelsen har også betydet, at Mathias kan virke overbeskyttende, og han er bange for, at de ting, han har oplevet, kan betyde, at han ikke finder den rigtige.

Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

»Jeg frygter, at jeg dør alene. Jeg er en stor mundfuld. Man skal være indforstået med, at der kommer kampe og udfordringer. Jeg er utrolig overbeskyttende, og så er der alt det med sex. Jeg frygter, jeg ikke får børn og kone.«

I dag kæmper han også fortsat med at sove, for når han lukker øjnene, hænder det stadig, at han får mareridt eller flashbacks til det, der skete mod ham for snart fem år siden.

»Jeg er slemt præget af mareridt. Det kommer meget i perioder. De sidste par uger har det været ret ofte. Jeg er nervøs og bange for at sove. Jeg kan ikke sove uden rigtig meget sovemedicin. Hvis jeg ikke tager det, sover jeg halvanden time, fordi jeg kører mig selv helt op. Jeg er bange for at vågne op et andet sted eller ude i det bad igen.«

Heldigvis har Mathias ikke længere selvmordstanker, og han har størstedelen af tiden lyst til at leve.

»Det er super dejligt,« siger han og smiler.

Andre læser også