Onsdag formiddag er biletterne til næste års Royal Run blevet sat til salg.
Allerede fra start har der været rift efter løbet, der i år afholdes i Helsingør, København, Middelfart, Randers og Ringkøbing.
»Tilmeldingen til Royal Run '26 er åbent!,« skriver løbet i et opslag på Facebook.
Meget hurtigt meldte flere personer ind i kommentarsporet, at de enten var kommet på pause eller var blevet smidt ud af køen.
»Systemet gik ned efter 30 sekunder,« fortæller en Facebook-bruger.
Det sker til trods for, at Royal Run for nylig oplyste, at man i år har ændret tilmeldingsstrukturen for at forhindre et køkaos som året forinden, hvor hjemmesiden gik ned.
Alligevel oplevede købere udfordringer fra start, og til B.T. bekræfter arrangørerne, at presset efter startnumre igen i år har været stort.
»Køen blev sat på pause midlertidigt for at håndtere det massive pres,« oplyser pressemedarbejder Signe Torp, og tilføjer, at der heldigvis er godt nyt.
»Det kører igen. Der er heller ikke udsolgt, og der er stadig startnumre i alle byer.«
Biletterne blev sat til salg klokken ti, og der er i øjeblikket over en times ventetid i nogle byer.
Til årets Royal Run deltog i mere end 97.500 løbere, heriblandt flere af kongehuset medlemmer.