Ude foran plejehjemmet Lillebirkholm i Herlev står Lykke Jørgin og 10-årige Liv klar. Med sig har de poser fulde af gaver, sodavand og en kæmpe konditorkage.

Det er Marys 82-års fødselsdag. Men den er ikke helt, som den plejer at være, for Mary bor på plejehjem, og familien må ikke komme indenfor på grund af corona.

I stedet må hendes datter Lykke og barnebarnet Liv overdrage festlighederne til plejehjemspersonalet, der bringer dem videre til Mary. En slags fødselsdag, de færreste måske havde håbet på. Men sådan er det ikke nødvendigvis for Mary.

»Lige i øjeblikket synes min mor måske, det er mærkeligt, at vi ikke må komme med op og fejre hende, som vi plejer. Men hun er dement, og i morgen har hun nok glemt det,« siger Lykke Jørgin.

Marys mor måtte fejre sin 82-års fødselsdag med to etager mellem hende selv og familien. Foto: Privat.
Marys mor måtte fejre sin 82-års fødselsdag med to etager mellem hende selv og familien. Foto: Privat.
Vis mere

Tilbage på den tomme parkeringsplads står kun Lykke og Liv. Et plejepersonale stikker hovedet ud ad vinduet.

»Hvis I går om på den anden side, har jeg dækket op med flag,« råber hun ned til Lykke og Liv.

På den anden side af bygningen har solens stråler ramt en af altanerne på det store plejehjem. Der er som lovet flag på ydersiden, og flere af beboerne er samlet på altanen.

Mary får med hjælp fra personalet hovedet ud over anden sal og kigger ned på sin datter og sit barnebarn.

Kagen, som Lykke og Liv måtte give videre til plejepersonalet. Foto: Privat
Kagen, som Lykke og Liv måtte give videre til plejepersonalet. Foto: Privat
Vis mere

»Tillykke med fødselsdagen, mor. Kan du genkende mig?« råber Lykke Jørgin.

Det er svært for Mary at få alle ordene med. Hun hører ikke så godt mere og glemmer konstant, at hun har et høreapparat, hun kan bruge. Plejepersonalet må træde til og assistere samtalen.

Som på enhver anden fødselsdag bryder alle pludselig ud i sang. Men for Mary og hendes familie, de mennesker, de fleste ønsker tættest på sig ved højtider, er der to etager imellem dem.

Lykke og Liv kan dog trøste sig med, at Mary ikke lider nogen følelsesmæssige tab af, at fødselsdagen bliver holdt under usædvanlige omstændigheder.

»Det er os, der har savnet. Ikke min mor. Jeg synes, det er vildt ærgerligt, vi ikke kan være sammen som familie. Men det er mig, der synes, det vil være hyggeligt. Det er mig, der vil huske tilbage på det. Min mor vil højst sandsynligt have glemt det i morgen,« siger Lykke.

Faktisk har Mary glemt cirka 10 år. Hun har svært ved at genkende barnebarnet Liv, og hun har glemt, at hun var ikke-ryger.

»Hun nyder nuet, når man er der med hende. Men når vi er på den anden side, vil der ikke være sket så meget. Jeg tror, det er godt, hun ikke ved, hvad hun går glip af.«

Så selvom det lyder mærkeligt, ser Lykke det som en fordel, at hendes mor ikke forstår, hvad der går tabt af fødselsdagen, der ligger midt i coronakrisen.

Efter fødselsdagssangen forsøger Lykke og Liv at fortælle Mary lidt om kagen og gaverne. Men afstanden gør det svært at tale ordentligt sammen.

Mary kan fortsat ikke høre, hvad der bliver sagt, og hun virker uforstående over for, hvad der sker, og hvorfor familien står dernede og råber.

I stedet må Lykke igen give beskederne videre til personalet, der lover at fortælle det videre til Mary.

Afstanden mellem Mary på plejehjemmets anden sal og Lykke og Liv på vejen nedenfor bryder familiens sammenkomst op.

Efter cirka fem minutter må Lykke og Liv trække sig tilbage. Konditorkagen må Mary i stedet dele med de andre beboere.

Og sådan sluttede Marys fødselsdag.

Der er stor forskel på, hvordan demens viser sig ved de mindst 36.000 danskere, der er diagnosticeret med demens.

Ikke alle demensramte oplever at kunne gå gennem coronatiden uden besvær og angst som Mary. Hvor paradoksalt det end er, er den dårlige hukommelse kommet Mary til gode.