Når vi taler om manglen på pædagoger, taler vi sjældent om dem, der faktisk gerne vil, men som bliver dømt ude på forhånd.

56-årige Marlene Simoni er en af dem.

Hun har kæmpet sig igennem en hård opvækst, ud af et liv som sexarbejder og ind på pædagogstudiet, som hun gennemførte sidste år.

Men i dag får hun at vide, at hun alligevel ikke passer ind i det fag, som hun brænder for. Blandt andet fordi ledelsen bliver gjort opmærksom på hendes TikTok-videoer, fortæller hun

Det er, ifølge hende, sket syv gange i løbet af de seneste to år.

Marlene Simoni vokser op under vilkår, der for de fleste kan være svære at forestille sig. 

Allerede som helt lille bliver hun udsat for seksuelle overgreb og oplever massive omsorgssvigt fra både plejefamilier, skoler og systemet.

Hun lærer tidligt at klare sig selv, og i mangel på voksne til at passe på hende, finder hun sin egen måde at overleve på. Hun begynder at tage penge for sex.

Det bliver begyndelsen på 35 år som sexarbejder, hvor hun i halvdelen af tiden har et fuldtidsjob som social- og sundhedshjælper ved siden af.

Marlene Simoni forsøger at lægge sit liv om og får gennem en særlig indsats i Københavns Kommune hjælp til at søge de rigtige kanaler, få papirarbejde på plads og komme i den rigtige jobprøvning.

Det bliver grundstenene til, at hun i 2020 starter på pædagogstudiet, hvor hun bliver færdig 19. januar 2024 med specialisering i dagtilbudsområdet.

På papiret ligner hun præcis den type pædagog, som samfundet skriger på: En voksen med en masse livserfaring, social- og sundhedsfaglig baggrund og en særlig interesse for udsatte børn. Men virkeligheden bliver en anden.

Fyret syv gange i prøvetiden

Da hun har fået sit eksamensbevis i hånden, går hun ud og søger jobs i daginstitutioner. Og hun lægger ikke skjul på sin fortid, siger hun:

»Jeg skriver i mit CV, at jeg har haft et escortfirma. Så ledelserne ved det godt, når de ansætter mig,« siger hun.

Adspurgt, om hun tror, at det at eje et escortfirma for alle vil være lig med selv at have været sexarbejder, svarer hun:

»Det synes jeg siger sig selv.«

Dog ender hun, ifølge sig selv, med at blive fyret i prøvetiden i syv forskellige pædagogstillinger.

»Jeg har ingen problemer med børnene. Ingen problemer med forældrene. Tværtimod. Det, der sker, er, at kolleger genkender mig fra sociale medier, går til ledelsen og viser mine TikTok-videoer. Så bliver jeg kaldt til samtale og spurgt, om det er rigtigt, at jeg er på TikTok.«

Hun svarer ja og forklarer, at indholdet handler om hendes fortid i prostitution, grooming, sextortion og unges grænser. At hun bruger sin historie til at advare og oplyse.

»Jeg siger: 'Det her er mit privatliv. Når jeg er på arbejde, er jeg pædagog, ikke ex-prostitueret eller influencer.’ Men så får jeg at vide, at det er for komplekst at have mig ansat. At der er for meget polemik, og at forældrene kan google mig,« siger Marlene Simoni.

Og det er de samme grunde, der går igen i de seks øvrige institutioner, hvor hun bliver fyret i prøveperioden, fortæller hun:

»Det handler ikke om, at jeg gør noget forkert med børnene. Det handler om image. Om at jeg har været prostitueret og taler højt om det.«

Ifølge Marlene Simoni er det kombinationen af hendes TikTok-videoer og hendes fortid, der gør institutionerne utrygge.

Ekspert: Ikke et sagligt grundlag

Den måde, Marlenes historie møder systemet på, er heller ikke ny.

I en tidligere sag, som Altinget afdækkede i 2024, findes der dokumentation for, at en kommune fyrede Marlene Simoni udelukkende med henvisning til hendes fortid som sexarbejder, og til at hun taler åbent om den på sociale medier.

I den skriftlige begrundelse fra kommunen stod der blandt andet, at hendes fortid 'må forventes at blive et emne blandt børn og forældre', og at hun derfor burde have oplyst om den ved ansættelsen.

Intet sted nævner kommunen, at hendes adfærd, tone eller optræden på TikTok i sig selv skulle være et problem. Det er temaet, hun taler om, ikke måden, hun gør det på, der bliver fremhævet.

To eksperter i arbejdsret kritiserede fyringen i skarpe vendinger over for Altinget.

Advokat Peter Breum vurderede, at det ikke er sagligt at bringe en ti år gammel, fuldt lovlig, beskæftigelse ind som grundlag for en fyring.

Og lektor Christian Højer Schjøler fra Syddansk Universitet pegede på, at kommunen reelt havde fyret hende, fordi det ville være "for besværligt" at have hende ansat:

»Men det kan aldrig blive hendes problem,« sagde han til Altinget.

Marlene nægter at gøre sig selv mindre. Så nu har hun forliget sig med tanken om måske aldrig at skulle arbejde med målgruppen, hun uddannede sig til.
Marlene nægter at gøre sig selv mindre. Så nu har hun forliget sig med tanken om måske aldrig at skulle arbejde med målgruppen, hun uddannede sig til. Foto: Bax Lindhart

»Jeg kan spotte udsatte børn 100 lysår før andre«

Når Marlene Simoni kigger på pædagogmanglen og debatten om børns mistrivsel, forstår hun ikke, at hendes erfaring ses som et minus. I hendes øjne er det kun et kæmpe plus.

»Jeg kan spotte børn, der ikke har det godt, 100 lysår før mine kollegaer. Børn, der er i mistrivsel, har været udsat for overgreb, eller som bare generelt er alt for meget på vagt. Jeg er selv brændt barn. Jeg kan mærke, når ilden er tæt på,« siger hun.

Hendes egen barndom har givet hende et blik og en forståelse, som man ikke kan læse sig til i bøgerne, de har på pædagogstudiet, mener hun:

»Alle de børn, som andre pædagoger ikke gider røre med en ildtang, dem, der råber, slår, skriger og ligger på gulvet, det er dem, jeg har det bedst med. På ti minutter kan jeg få kontakt.«

Hun ser, modsat de tidligere arbejdsgivere, sin åbenhed om fortiden som et vigtigt pædagogisk arbejde i sig selv.

Nægter at være negativ

Prisen for åbenhed har været høj. På sociale medier er hun blevet kaldt både 'pædofil' og en, der vil 'prostituere børnene,'" fortæller hun.

»Hvis du ikke fremstår som offer, men står oprejst og siger: 'Ja, jeg har været prostitueret, og det har konsekvenser,' så mener folk, du er idiot. Du passer ikke ind i kassen,« siger hun.

Men hun vil ikke tie stille, skjule sin fortid eller gøre sig mindre for at passe ind.

»Jeg har et mantra, der hedder, at jeg nægter at være negativ. Jeg kan ikke bruge min energi på at skamme mig over at have overlevet,« siger Marlene Simoni.