Den seneste geopolitiske snak om Grønland har åbenbart sat noget i gang hos flere danskere.
I hvert fald hvis man spørger en række danske rejseselskaber, der alle oplever en stigende interesse for rejser til Grønland ifølge DR.
Rejseselskabet Stjernegaard Rejser har sågar oplevet, at antallet er bookinger er steget med over 25 procent, fortæller selskabets direktør, Per Møller Jensen, til mediet.
Også den populære rejsetilbudsside, Rejsespejder, oplever en fordobling i antallet, der søger på rejser til Grønland.
»Grønland er jo et niche-rejsemål, så jeg var faktisk noget overrasket over at se sådan en omvendt boykot, hvis man kan kalde det det,« fortæller Mike Dejworek, der er indehaver af Rejsespejder, til DR.
Han peger samtidig på, at den store interesse formentlig skyldes USAs præsident, Donald Trump, som i en længere periode har ønsket at overtage landet.
Følg udviklingen på den storpolitiske scene i B.T.s LIVE-blog lige her.

