Supermarkedsdirektøren i Varde går nu offentligt ud og undskylder, at Dagli' Brugsen i Starup-Tofterup torsdag brød forbuddet mod at forsamles mere end 50 personer.

»Jeg beklager på det kraftigste. En kæmpe beklagelse herfra,« siger direktør Michael Thygesen, der er direktør i Kvickly Varde og ejer af Dagli'Brugsen i Starup-Tofterup til Jydske Vestkysten.

Det sker efter at avisen har afsløre, at der torsdag var mindst 50 personer samlet på parkeringspladsen foran Dagli Brugsen i Starup-Tofterup.

Forsamlingen var en klar overtrædelse af forbuddet mod at forsamles mere end ti personer.

Ved andre lejligheder har politiet udstukket bøder på 2.500 kroner til personer der har deltaget i langt mindre forsamlinger.

Den ulovlige forsamling skyldtes, at Marie Vedstesen stoppede som medarbejder i Dagli Brugsen, efter ærligt at have passet sit arbejde i 45 år og ti måneder.

Ifølge Michael Thygesen havde han godkendt, at afskedsreceptionen kunne holdes på parkeringspladsen, så længe at gæsterne blev siddende i deres biler. Altså en slags drive-in reception.

Men da der blev serveret kaffe og kransekage stak det helt af. Gæsterne gik kortvarigt ud af deres biler, hvor de overværede at Marie Vedstesen.