»Min far fik lillejuleaften sidste år konstateret uhelbredelig kræft efter at være blevet kaldt skabet igennem nogle år. Han er nu terminal og når nok ikke at få julen med. Det hele kunne være blevet fundet ud af LANGT før, hvis ellers vores hospitalssystem virkede.«

Sådan begynder en e-mail fra 37-årige Maria Holst til B.T. Hun tog tidligere på ugen sammen med resten af familien afsked med sin far, Peter Holst, der gik bort. 67 år gammel. Langt tidligere end han havde behøvet.

Hans fortælling er en ud af en lang række, B.T. har modtaget, efter vi skrev om Arne Notkin og Sandra Mørk Valente, der ikke blev taget alvorligt i sundhedsvæsenet.

Det kommer til at koste Sandra Mørk Valente livet, og det endte med at slå Maria Holsts far ihjel. 67 år gammel.

Maria Holst sammen med sin far, Peter Holst. (Privatfoto)
Maria Holst sammen med sin far, Peter Holst. (Privatfoto)
Vis mere

Maria Holsts far begyndte i 2017 at få maveproblemer, der blev værre og værre. Han fik i sensommeren foretaget en kikkertoperation, som viste polypper i tarmen, men det lykkedes ikke lægen at få foretaget en biopsi.

Peter Holst var kendt med angst, og det fik katastrofale følger for hans vej gennem sundhedsvæsenet.

»Min far fik at vide, at han ikke skulle være pivet, da han klagede over stærke smerter efter operationen. Lægerne mente, det var hans angst, der fik ham til at reagere,« fortæller Maria Holst.

Men det var ikke angsten, der gav Maria Holsts far smerter, og havde lægerne lyttet første gang, havde hans overlevelseschance været 80 procent. Da de endelig fandt kræften, var chancen for overlevelse 0 procent.

Maria Holsts far er netop fyldt 67 år og gik på pension lige inden, han blev syg.
Maria Holsts far er netop fyldt 67 år og gik på pension lige inden, han blev syg.
Vis mere

Det fremgår af en afgørelse fra Patienterstatningen, hvor Peter Holst fik medhold og erstatning.

De stærke smerter, der kom efter operationen, viste sig at skyldes en bughulebetændelse, der opstod, fordi lægerne ved et uheld havde lavet hul på hans tarm under kikkertundersøgelsen.

Da det endelig gik op for lægerne, efter Peter Holst flere gange havde gjort opmærksom på, han havde ondt, var han så syg, at han røg ud og ind af intensiv flere gange.

Undervejs blev han indkaldt til en scanning, fordi lægerne mente, der kunne være noget mistænkeligt i hans tarm, men Peter Holst, der på det tidspunkt var indlagt og bedøvet af morfin, så ikke indkaldelsen i e-Boks.

37-årige Maria Holst og hendes far har været på mange ture i naturen sammen. I sommer gik en drøm i opfyldelse, da de kom afsted til Sverige. Næste drøm var, at Maria Holst skulle blive udvalgt til at deltage i Fjällrävens Polarekspedition. 
37-årige Maria Holst og hendes far har været på mange ture i naturen sammen. I sommer gik en drøm i opfyldelse, da de kom afsted til Sverige. Næste drøm var, at Maria Holst skulle blive udvalgt til at deltage i Fjällrävens Polarekspedition. 
Vis mere

Fordi han var skiftet fra et sygehus til et andet, var det sygehus, hvor han var indlagt, ikke opmærksom på indkaldelsen. Sygehusene ligger i hver sin region og har forskellige it-systemer. Derfor gik indkaldelsen til scanning ikke igennem på det nye sygehus.

Peter Holst udeblev derfor. Ingen fulgte op, og svigtet endte med at blive fatalt.

»Det synes jeg faktisk er det allermest skræmmende i vores behandlingssystem. At patienterne kan gå glip af livsvigtige undersøgelser, fordi systemerne ikke taler sammen,« fortæller Maria Holst.

I påsken 2018 fik Peter Holst fjernet galdeblæren. Han og familien fik at vide, at der ikke var kræft i blæren, og de troede, at alt var okay. Af Peter Holsts journal fremgår det dog, at en scanning, der blev foretaget ved samme lejlighed, viste, at der var noget mistænkeligt på leveren.

Maria Holst fortæller, at hendes far formåede at bevare et positivt livssyn, selv om han blev erklæret uhelbredeligt syg. (Privatfoto)
Maria Holst fortæller, at hendes far formåede at bevare et positivt livssyn, selv om han blev erklæret uhelbredeligt syg. (Privatfoto)
Vis mere

Det skrev en læge i journalen, men han foretog sig ikke yderligere, fordi leveren ikke var hans område. Ingen reagerede på oplysningerne i journalen.

Maria Holsts far fortsatte med at have stærke smerter, men da han i efteråret igen opsøgte sin læge, fik han at vide, at det formentlig stammede fra de operationer, han havde været igennem, og at han skulle lære at vænne sig til det.

Hun var derfor ikke bekymret, da hun kort før jul sidste år fik at vide, at hendes far var blevet indlagt. Sygehuset mente bare, han manglede jern, men de vil lige scanne ham for en sikkerheds skyld.

Svaret på scanningen kom som et lyn fra en klar himmel.

På Peter Holsts 67 års førdselsdag den 30. oktober tog han og familien sammen ud og så på hans gravsted. Hele familien var klar over, at han ikke havde langt igen, fortæller Maria Holst. (Privatfoto)
På Peter Holsts 67 års førdselsdag den 30. oktober tog han og familien sammen ud og så på hans gravsted. Hele familien var klar over, at han ikke havde langt igen, fortæller Maria Holst. (Privatfoto)
Vis mere

Maria Holsts far var uhelbredeligt syg. De smerter, han havde klaget over i halvandet år, stammede fra tyktarmskræft, der havde fået lov at sprede sig til lever og lunger.

Til trods for den knusende dom tog Peter Holst en beslutning om at lægge forløbet bag sig og fokusere på at leve i stedet.

»Han formåede at bibeholde sit humør, og vi har virkelig forsøgt at få det bedste ud af den sidste tid sammen,« siger Maria Holst.

Hendes far har siden sin diagnose været tilknyttet Vejle Sygehus, hvor han og resten af familien fik lov at opleve sundhedsvæsenet fra dets bedste side.

»Vi har virkelig, virkelig været glad for den behandling, vi har fået her, men vi ville selvfølgelig ønske, at vi kunne have fået lov at beholde min far. Jeg troede, vi ville få lov at have ham 20 år endnu. Mindst.«