For Michelle, Mikael og Helena bliver lørdagen tung og sorgfuld.
Den sidste rejse, som venter deres elskede mor - efter hun for blot 14 dage siden tabte kampen til kræft - bliver ikke som moren havde ønsket sig. Langt fra.
På grund af smittefaren for coronavirus og myndighedernes anbefalinger må man ikke samles i grupper, der overskrider 10 personer.
Og det fylder ikke meget i Tyrsted Kirke ved Horsens, hvor bisættelsen for Marianne Laursen skal finde sted lørdag 21. marts.
»Min mor var en sprudlende kvinde. Hun var en livsnyder. Positiv og festlig. Hun ville altid have, at man skulle gå ud med et brag. Og når hun skulle sendes afsted, skulle det være med alt, hvad den kunne trække.«
»Derfor gør det også ondt, at vi ikke kan opfylde vores mors sidste ønske. Hun ville blive ked af at vide, at der er ikke kunne være flere,« siger Michelle Rahbek Andersen, som er den ældste i børneflokken på tre.
Tabte kampen på to måneder
Marianne Laursen - mor, bedstemor, svigermor og meget mere - tabte kampen til kræft i bugspytkirtlen. Sygdomsforløbet kom snigende og chokerede alle i familien.
I midten af december mærkede Marianne Laursen lette mavesmerter. De fortsatte hen over julen, inden hun i januar blev visiteret til en undersøgelse.
Den viste kræft i et fremskredent stadie. Spredt til leveren. To måneder senere - 8. marts - sov hun ind på Horsens Sygehus. Marianne Laursen blev 57 år.
Michelle Rahbek Andersen fortæller, hvordan det har været uendelig svært at finde ud af, hvem der skulle med, og hvem der skulle skæres fra, når listen over de 10 kirkedeltagere skulle laves. Marianne Laursen var en populær kvinde og kunne snildt have fyldt kirken op, fortæller datteren.
»Derudover er det så langt fra min mors væsen, at vi skal udelukke nogen. At vi skal skære ind til benet. Heldigvis har hun bedt om at blive kremeret, og det giver os en chance for at holde et ordentligt farvel, når alt det her er overstået,« siger Michelle Rahbek Andersen, der er uddannet sygeplejerske.
Det var derfor hende, der passede moren til det sidste. Hende, der sad med hende og snakkede om de svære ønsker Marianne Laursen havde i efterlivet.
»Der er ingen tvivl om, at hun ville have ønsket sig det anderledes. Men hun ville også have haft fuld forståelse for situationen. Og desuden var hun en kvinde, der mente, at man skal stå ved det valg, man tager. Så det gør vi,« siger Michelle Rahbek Andersen og fortsætter.
»Og så venter vi med at sætte urnen i jorden, så alle kan være med. Så hun kan få det brag, hun fortjener.«
Ud over de tre børn og deres partnere er Marianne Laursens lillebror, hendes stedfar, hendes samlever og dennes søster inviteret med til højtidligheden i kirken lørdag.
Svært uden fysisk nærhed
Over for TV2 ØSTJYLLAND, der bragte historien først, fortæller sognepræst i Tyrsted, Karen Holdt Madsen, som skal stå for bisættelsen, at situationen også for hende er mærkelig.
Både fordi at kirken bliver så tom, men i særdeleshed fordi, at ingen må udvise fysisk omsorg grundet smittefaren med coronavirus.
»Det er meget anderledes at se sådan en kirke, hvor man sidder så spredt og alle er trykkede af, at man ikke kan vise den der fysiske deltagelse,« siger hun.
Det er forskelligt, hvordan de danske kirker forholder sig til anbefalingen om ikke at samles mere end 10 personer. Nogle kirker overholder det antal - som i Maiannes tilfælde - mens andre kirker tillader flere gæster, så længe der minimum er fire kvadratmeter gulvareal per person.
