20 minutters hjertemassage og syv elektrostød. Det var, hvad der skulle til, før Maria Lehmann Madsen slog øjnene op på stuegulvet i Frederikshavn.

Vi spoler tiden tilbage til 29. november 2020. Maria sidder ved køkkenbordet og laver tysklektier med sin 12-årige datter, Emma, mens Marias mand, Bjarne, laver brunch.

Pludselig falder Maria om. Hun har fået akutte hjerterytmeforstyrrelser, og hendes hjerte er gået i stå. Hun er uden puls og trækker ikke vejret. Præcis som landsholdsspilleren Christian Eriksen, der under Danmarks første EM-kamp pludselig falder om i Parken med hjertestop.

»Jeg falder pludselig ind over køkkenbordet, og min datter opdager, at der er noget galt. Min mand får lagt mig ned på gulvet og tjekker mig. Han ser hurtigt, at der er noget galt. Så han ringer 1-1-2 og begynder at give hjertemassage og kunstigt åndedræt,« fortæller 44-årige Maria til B.T.

Hun husker ikke selv noget, men har fået det fortalt.

Midt i mandens livreddende førstehjælp begynder både Maria og hendes mands telefoner at give lyd fra sig. De er begge hjerteløbere, og de er blevet kaldt ud til et hjertestop. Marias eget.

Paramedicinerne, ambulancer og en lægehelikopter ankommer. Alle hjælper de med genoplivningen af Maria.

»De støder syv gange, før de får liv i mig hjemme på stuegulvet, og jeg har fået at vide, at det tog 20 minutter, før jeg blev genoplivet. Men jeg har ikke taget skade på grund af hjertemassagen og det kunstige åndedræt,« siger Maria Lehmann Madsen, der forud for hjertestoppet ingen hjerteproblemer havde.

Maria bliver lagt i respirator og fløjet til Aalborg Hospital.

Her finder lægerne hurtigt ud af, at Marias hjerte skal have hjælp, og 5. december 2020 får hun indopereret en hjertestarter – en såkaldt ICD med pacemakerfunktion. Den stabiliserer hendes hjerterytme og giver hjertet stød, hvis det skulle ske igen.

»Det var piece of cake. Jeg blev lokalbedøvet, og da de putter den ind, kigger jeg med. Så bliver jeg lagt kort i narkose, mens de tjekker, at den virker. Så bliver jeg vækket, og fem dage efter jeg er udskrevet.«

Ifølge Hjerteforeningen var der i 2019 11.585 danskere, der havde en ICD, og de seneste tal viser, at 1.147 personer fik en ICD i 2018. Det er relativt mange, hvis du spørger Jørn Bech Laursen, der er specialist i hjertesygdomme og arbejder som overlæge på en hjerteklinik i Charlottenlund.

Han fortæller videre, at årsagerne kan være mange. Nogle oplever, at hjertet begynder at slå for hurtigt, op imod 300 gange i minuttet. Normalen er inden for 50 til 100 gange i hvile og let aktivitet som hurtig gang eller lunten.

»Når det slår så hurtigt, begynder hjertet at flimre, men det kan også skyldes hjertesygdomme, som kan være medfødte, eller hjertepumpesvigt på grund af en blodprop.«

Får man indopereret en ICD eller pacemaker, er det dog ikke, fordi livet går i stå, lyder det fra overlægen.

»Man må ikke tage erhvervskørekort og køre taxa og lastbil, og ICD'eren eller pacemakeren generer ikke folk – kun hvis den støder dem, selvfølgelig, hvis de oplever hjertestop. Men de lever et helt normalt liv.«

Og sådan er det også for Maria.

Lige efter hjertestoppet er Maria sygemeldt fra sit arbejde som lærer. Her bruger hun meget tid på hård fysisk træning for at genoptræne sin hjertepumpe, der er svækket efter hjertestoppet. Men fra 1. juli i år er hun raskmeldt.

Udover en lille genstand, man svagt kan ane under huden øverst på brystet, og et ar, der fortæller hende, at hun er blevet opereret, mærker Maria intet til sin indopererede hjertestarter.

»Der er ikke noget, jeg ikke kan. Intet. Måske lige de vilde karruseller i Fårup Sommerland skal jeg passe på med. Det får alle hjertepatienter at vide, men ellers lever jeg et helt normalt liv. Jeg kan stadig dyrke crossfit, løbe og svømme,« siger Maria og fortsætter:

»Faktisk tror jeg, at hvis jeg ikke havde været så fysisk aktiv, som jeg var, da jeg fik hjertestop, så tror jeg ikke, jeg havde haft det så godt, som jeg har nu.«

Her kan du læse om Schannie, Michael, Poul Erik, Svenn Erik og Mikkel, der også har fået indopereret en ICD.

Schannie Kristensen.
Schannie Kristensen. Foto: Privat foto
Vis mere

Schannie Kristensen, 33 år, Thorning

Hvordan opdagede du, at der var noget galt med dit hjerte?

»Jeg var egentlig i ret god form, men jeg fik besvær med at få vejret. Jeg blev forpustet af bare at gå til 1. sal. Jeg tænkte, at jeg måske var stresset. Så blev jeg undersøgt hos lægen, og det viste sig, at min pumpefunktion kun var 20 procent.«

»Det føltes, som om mit hjerte ikke kunne være i brystkassen, og det var ikke helt forkert, for mit hjerte pumpede mere blod ind i hjertet end ud i kroppen. Hjertet stod og rokkede i stedet for at trække sig ordentlig sammen. Og så fik jeg at vide, at det nok var bedst, at jeg fik en pacemaker med indbygget hjertestarter.«

Hvordan er det at leve med en ICD?

»I starten syntes jeg ikke, at det var helt vildt sjovt, at man havde det på sit cv i en ung alder. Jeg tænkte, at det var noget, gamle mennesker fik. Det var svært psykisk. Jeg tænkte: Når jeg at blive 30 år? Men i dag har jeg det fint med min pacemaker. Den er blevet en naturlig del af mig, og det er altid godt at have en hjertestarter med sig. Jeg mærker næsten ikke noget til den. Men hvis jeg giver den gas i træningscentret og ligger på brystkassen, kan jeg godt mærke den under huden. Man kan sagtens få et godt liv, selvom man har brug for lidt hjælp fra en pacemaker.«

Michael Jørgensen.
Michael Jørgensen. Foto: Privat foto
Vis mere

Michael Jørgensen, 51 år, Slangerup

Hvordan opdagede du, at der var noget galt med dit hjerte?

»Det var i 2017. Jeg var i god form. Jeg var ved at træne til et maraton og havde løbet maraton før. Jeg sad derhjemme i sofaen, da jeg pludselig fik hjertestop. Heldigvis var min kæreste også hjemme. Hvis hun ikke havde været der, så havde jeg været død. Hun forsøgte at genoplive mig i 25 minutter, indtil ambulancen og helikopteren kom.«

»Jeg lå i koma i en uge og fik indopereret en pacemaker på samme afdeling på Rigshospitalet som Christian Eriksen.«

Hvordan er det at leve med en ICD?

»En måned senere var jeg tilbage i mit lokale træningscenter. Jeg ville gerne hurtigt tilbage, men jeg havde svært ved at forlige mig med det. Man har et anderledes liv med en pacemaker. Jeg har fået to operationer som følge af den lange genoplivning. Jeg er stadig aktiv, men jeg vil aldrig kunne andet end at lunte en tur, og ens liv bliver forandret mentalt. Særligt min familie mærker det. Det er en voldsom oplevelse.«

»Min hjertestarter er en god ven. Den har stødt mig én gang. Det kan man mærke. Det er som at tage fat i et elektrisk hegn med arme og ben.«

Poul Erik Bjerg Hattesen.
Poul Erik Bjerg Hattesen. Foto: Privat foto
Vis mere

Poul Erik Bjerg Hattesen, 76 år, Aabenraa

Hvordan opdagede du, at der var noget galt med dit hjerte?

»Det er 16-17 år siden nu. Jeg var lige kommet hjem fra ferie i Italien og var mødt på arbejde på Augustenborg Sygehus, hvor jeg var kontorchef. Jeg sank pludselig sammen på min stol. Jeg havde fået hjertestop. Heldigvis kom der en portør ind til mig. Han skulle aflevere noget post. Han gik hurtigt i gang med at give mig hjertemassage.«

»Der bliver tilkaldt en ambulance. De støder mig seks gang undervejs og får gang i hjertet. På hospitalet lå jeg i respirator i en-to uger, og så fik jeg indopereret en ICD. Jeg fik en hjerneskade, men er blevet godt genoptrænet.«

Hvordan er det at leve med en ICD?

»Jeg er så glad. For jeg føler mig tryg med min ICD. Et år efter jeg fik den indopereret, reddede den mig. Min puls blev for høj under noget træning. Jeg fik atriumflimmer, og så fik jeg stød af den.«

»Det har jeg prøvet to gange. Jeg faldt ikke om. Det føltes som at blive sparket af en hest. Jeg har fået den fornyet et par gange. Jeg er ikke bange for, at hjertet skulle gå i stå igen.«

Svenn Erik Kristensen.
Svenn Erik Kristensen. Foto: Privat foto
Vis mere

Svenn Erik Kristensen, 80 år, Rønnede

Hvordan opdagede du, at der var noget galt med dit hjerte?

»Jeg faldt om for 20 år siden i København. Jeg skulle i teatret med min kone. Jeg havde sat hende af ved Det Kongelige Teater og kørte hen for at finde en parkeringsplads. Jeg må have fået parkeret bilen, for jeg faldt om på fortovet. Jeg blev bragt til Rigshospitalet, og tre døgn senere vågnede jeg op. Så fik jeg at vide, at jeg havde haft et hjertestop. Jeg fik indopereret en ICD og blev udskrevet efter en uge.«

Hvordan er det at leve med en ICD?

»Jeg har siden levet 20 normale år og haft en ganske almindelig tilværelse. Jeg fortsatte på arbejdsmarkedet i et lederjob i fem år og lever i dag et meget aktivt liv som pensionist. Min kone og jeg har rejst i hele verden og underviser i slægtsforskning.«

»Det kan da godt være, at man ikke kan løbe et maraton, men det har jeg nu aldrig kunnet. Der er ikke noget, der begrænser mig. Men man skal lige vænne sig til, at man har et fremmedlegeme i kroppen, og stole på, at den virker. Den er blevet aktiveret én gang. Det skete, et år efter jeg fik den, og da jeg efterfølgende blev kontrolleret, sagde lægerne, at jeg ville have været død, hvis jeg ikke havde haft den. Den er min livsforsikring.«

Mikke er stadig ved at blive udredt for sin hjertesygdom, selvom det er otte år siden, han fik sit første hjertestop. Foto: Privar
Mikke er stadig ved at blive udredt for sin hjertesygdom, selvom det er otte år siden, han fik sit første hjertestop. Foto: Privar
Vis mere

Mikkel Thorslund Rosendahl, 30 år, Hvidovre.

Hvordan opdagede du, at der var noget galt med dit hjerte?

»Jeg var en ung mand på 22 år og spillede håndbold på relativt højt niveau. Midt under en kamp begynder jeg at blive svimmel, og det slører for øjnene, ligesom når man rejser sig for hurtigt. Det går bare ikke væk igen. Og så kan jeg ikke huske mere. Da jeg kigger op, står der en masse og kigger på mig midt på banen. Jeg vil spille videre, men får at vide, at jeg skal blive liggende.«

»Jeg har været væk i fem-seks minutter og har fået hjertemassage af den ene dommer. Nogle tilskuere henter en hjertestarter på fodboldstadionet ved siden af. Et stød, så var jeg tilbage. Jeg blev så fløjet til Rigshospitalet, hvor jeg fik indopereret en ICD.«

Hvordan er det at leve med en ICD?

»Man skal lige lære at leve med den i starten, men ellers lever jeg et fuldstændig normalt liv. Jeg har dog oplevet, at den har givet mig stød to gange, før jeg nåede at falde om, fordi jeg havde fået hjertestop. Det er ikke rart, men det er rart, at den virker. Og så må jeg ikke gå igennem metaldetektoren i lufthavnen og dyrke kampsport og håndbold.«

»Jeg skal også gå til kontrol, for de har aldrig fundet ud af, hvad der er galt med mit hjerte. De tror, jeg har en arvelig hjertesygdom, for min biologiske far døde af hjertestop under en volleyballkamp, da jeg var tre måneder gammel.«