I stalden på den lille gård for enden af den lange, mudrede vej mellem markerne i Dragør knælede Heidi Maria Claumarch ved sin hest.

Hun puslede om hestens ben. Men noget forskrækkede den to meter høje danske varmblodshest, og instinktivt sparkede den bagud. Den ramte lige på Heidi Maria Claumarchs venstre knæ.

Kraften fra hestens spark flåede samtlige sener, muskler og korsbånd over på et splitsekund. Heidi Marias knæ stak skråt ud fra underbenet.

Men den største ulykke for Heidi Maria Claumarch begyndte først, da hun blev indlagt på Hvidovre Hospital.

Her blev hun fejlbehandlet i en sådan grad, at hun i dag kun kan leve halvdelen af det liv, hun levede før. Det vender vi tilbage til.

Konsekvensen af besøget på Hvidovre Hospital viser sig tydeligt, da B.T. møder hende på gården i Dragør. Hun humper. Det venstre ben slæber lidt efter hende.

Hendes øjne bliver våde. Stemmen bliver grødet.

»Lige nu føler jeg mig som en dårlig mor. Som en dårlig kæreste. Og som en dårlig medarbejder.«

Heidi Maria Claumarch har fået amputeret sit venstre ben efter en fejlbehandling på Hvidovre Hospital. 
Heidi Maria Claumarch har fået amputeret sit venstre ben efter en fejlbehandling på Hvidovre Hospital. 
Vis mere

Da hun blev indlagt efter ulykken, satte personalet på hospitalet hendes knæ tilbage i leddet.

Men lægerne opdagede ikke, at en vital blodåre bag knæskallen var klemt fast, så strømmen af blod til underbenet blev blokeret.

I tre uger humpede Heidi Maria Claumarch uvidende rundt uden blodtilførsel til sit venstre underben. Lægerne var ikke opmærksomme på det.

Indtil hun under den afsluttende operation i knæet blev vækket med beskeden om, at hendes ben var ved at dø.

I al hast måtte lægerne amputere fra den øverste del af skinnebenet og ned.

Heidi Maria Claumarchs aktive livsstil og identitet som hesterytter og friluftslærer havde lidt et alvorligt knæk. Men under omstændighederne var det godt, at knæet stadig var i behold.

»Det var vigtigt for mig, at jeg beholdt knæet. Det giver mere mobilitet,« siger Heidi Maria Claumarch.

Efter amputationen fejrede Heidi Maria Claumarch jul i en kørestol med halvandet ben.

Benet efter den første amputation, hvor knæet stadig er i behold.
Benet efter den første amputation, hvor knæet stadig er i behold.
Vis mere

Men som om det ikke var tragisk nok, var blodtilførslen til knæet stadig ikke genetableret.

Heidi Maria Claumarch kunne mærke, at noget var galt. Såret fra operationen ville ikke hele, og hun kunne genkende følelsen fra før amputationen. Følelsen af et dødt ben.

Det viste sig at holde stik. Hendes knæ og den lille tilbageværende rest af skinnebenet var også dødt som følge af manglende blodtilstrømning.

Kort efter måtte Heidi Maria Claumarch lade sit knæ amputere.

Resten af benet efter operationen.
Resten af benet efter operationen. Foto: Privatfoto.
Vis mere

Hendes venstre ben var forsvundet ad to omgange.

I stalden på gården i Dragør, hvor ulykken skete, trækker hun sine bukser ned og viser protesen.

Halvvejs nede ad venstre lår stopper det kødelige ben, og mekanikken begynder.

Det er med 'overvejende sandsynlighed' en direkte konsekvens af lægernes fejl.

Patienterstatningen har nemlig fastslået, at der er sket afgørende fejl i behandlingen.

I en afgørelse skriver Patienterstatningen, at lægerne på Hvidovre Hospital burde have foretaget en CT-angiografi.

En sådan scanning havde afsløret den klemte blodåre bag knæskallen, der stoppede blodtilførslen til venstre underben.

'Derved ville Heidi Maria Claumarch med overvejende sandsynlighed have bevaret sit venstre ben,' konkluderer Patienterstatningen.

Heidi Marie Claumarch med sin kæreste, datter og hest efter ulykken.
Heidi Marie Claumarch med sin kæreste, datter og hest efter ulykken. Foto: Privatfoto.
Vis mere

Som nævnt føler Heidi Maria Claumarch, at hun i dag efter fejlbehandlingen og amputationen kun kan leve halvdelen af sit liv.

Til tider glemmer hun, at hun kun har ét ben.

Som dengang hendes datter legede i vindueskarmen og pludselig sprang ned.

»Jeg reagerede instinktivt og greb ud efter hende. Men jeg glemte, at jeg ikke havde noget ben at støtte på til den side. Så jeg væltede ned på gulvet,« siger hun.

Hendes stemme bliver grødet igen.

»Jeg følte mig så dum, da jeg lå der.«

I foråret begyndte Heidi Maria Claumarch langsomt at føle, at der endelig var ved at komme styr på hendes liv igen.

»Men så kom sommerferien, hvor vi skulle på stranden. Min kæreste og vores børn gik i vandet, men jeg kunne jo ikke komme derud, fordi min protese ikke kan tåle vand. Jeg kunne heller ikke gå i sandet med krykkerne, for så ville jeg vælte,« siger hun.

Med grådkvalt stemme tilføjer hun:

»Jeg synes, det er så uretfærdigt. Jeg vil gerne være en mor, der kan hoppe på trampolin med min søn. Og lære min datter at cykle.«

På Hvidovre Hospital tager de Patienterstatningens afgørelse til efterretning.

De har svaret skriftligt på B.T.s henvendelse.

»Det er dybt beklageligt og meget ulykkeligt, at forløbet er endt med, at Maria Claumarchs ben er blevet amputeret,« skriver den ledende overlæge i Ortopædkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital, Thue Ørsnes..

Han fortæller også, at hospitalet var opmærksomme på risikoen for karskade. Det er en henvisning til den blokerede blodåre bag Heidi Maria Claumarchs knæskal.

»Vi målte blodtrykket i underbenet,« skriver han og fortsætter:

»Målingerne viste ikke tegn på karskade, og derfor henviste vi hende ikke til CT-angiografi.«

Foto: Privatfoto.
Vis mere

Det var dog alligevel tilfældet. Det blev bare først opdaget tre uger senere under en knæoperation på Bispebjerg Hospital.

Måske kan opmærksomheden på Heidi Maria Claumarchs ulykke være med til at ændre hospitalets procedurer, som ikke viste sig tilstrækkelige.

»Vi vil nu drøfte, om vi skal ændre behandlingsstrategien,« skriver Thue Ørsnes.

Imens kæmper Heidi Maria Claumarch hver dag for at finde ro i sin nye situation.

Heidi Maria Claumarchs venstre ben er nu en protese.
Heidi Maria Claumarchs venstre ben er nu en protese. Foto: Mathias Røn Poulsen.
Vis mere

»Jeg har et princip om, at jeg skal vågne glad hver eneste morgen. Men efter jeg mistede benet, vågner jeg lykkelig op hver morgen og tror i dagens første sekunder, at benet er vokset ud igen,« siger hun.

Heidi Maria Claumarch er tavs i et par sekunder

»Det er det bare ikke.«