Der er ikke kun forår i luften i Nordjylland. Der er også helikopteren.

Onsdag og torsdag træner Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen nemlig over det nordjyske.

Særligt i områderne omkring Flyvestation Aalborg og i Skagen vil der være mulighed for at spotte de store maskiner.

Hvilket flere allerede har gjort.

Til øvelsen bruger forsvaret blandt andet Merlin EH101 helikopteren. Forsvaret har fået i alt 14 helikoptere af denne type, de 8 er til SAR (redningshelikoptere) og de resterende 6 er hærens.
Til øvelsen bruger forsvaret blandt andet Merlin EH101 helikopteren. Forsvaret har fået i alt 14 helikoptere af denne type, de 8 er til SAR (redningshelikoptere) og de resterende 6 er hærens. Foto: Henning Bagger
Vis mere

På Facebooksiden 'Air Transport Wing', som er militærbasens side, har de informeret om øvelsen og beklager de gener, de kan give.

Helikopterne er nemlig ikke blandt de mest lydløse maskiner, og besætning og soldater skal træne både før og efter mørkets frembrud, hvilket selvfølgelig kan være irriterende for dem, der gerne vil lidt tidligt i seng.

Men i kommentarsporet er der dog flere, som byder øvelsen velkommen. Flere ønsker Forsvaret god arbejdslyst og enkelte melder også ind, at de har set helikopterne.

»Vi sidder ligeså fredeligt med picnic på stranden ved kongevillaen, og pludseligt er vi omringet. Flot syn, god underholdning, tak,« skriver kvinden og sender en tommel-op.

Ud over Merlin deltog MH-60R Sea Hawk helikopteren, som den på billedet, også i øvelsen.
Ud over Merlin deltog MH-60R Sea Hawk helikopteren, som den på billedet, også i øvelsen. Foto: Madysson Anne Ritter
Vis mere

En anden skriver:

»Så 4 flotte helikopter, der fløj lige over hovedet af mig i dag, virkelig flot syn.«

Formålet med øvelsen er at styrke samarbejdet mellem besætning og soldater, der skal landsættes. Det gør de for at sikre, at Forsvaret bedst muligt kan læse deres militære opgaver.

Øvelsen løber fra middag til midnat.