En 84-årig mand er i kritisk tilstand efter et 'vigepligtsuheld' mellem en personbil og en bus ved den sønderjyske by Hovslund nord for Aabenraa. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ulykken fandt sted sidst på eftermiddagen, mandag. Rugbjergvej, hvor ulykken fandt sted, blev midlertidigt afspærret, mens oprydningen stod på.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk.

Ifølge politiet blev en personbil med den 84-årige mand påkørt af en bus i forbindelse med en ikke overholdt vigepligt. Buschaufføren kom ikke noget til i ulykken mellem personbilen og bussen, som ikke medbragte passagerer.

Politiet oplyser på Twitter, at de pårørende til den 84-årige mand er underrettet.

Det oplyses desuden, at vejen nu er genåbnet for trafik.

BT følger sagen.