Klokken 22 en af januars første dage fik dyrlæge Inga Stamphøj fra Lolland et opkald fra en rystet mand, hun aldrig havde talt med før.

»Han fortalte mig, at han havde været ude at gå med sin hund, og der havde han fundet en plastikpose, der lå nede ved havnen i Sakskøbing,« siger hun.

Manden havde troet, det var skrald, men da han åbnede posen, viste det sig, at det var noget helt andet.

»Han fortalte mig, at da han tog fat i Føtex-posen stak en kat pludselig hovedet ud,« siger hun.

Hvorfor gør man sådan noget? Jeg forstår det ikke.
Inga Stamphøj

Så Inga Stamphøj og hendes søn Jens satte sig hurtigt ud i bilen og kørte hen til manden, som havde taget katten med hjem. En køretur på cirka 10 minutter.

Manden havde fortalt hende, at katten havde svært ved at bevæge sig, så hun var bange for, at den havde brækket ryggen.

»Vi fik den ind i en transportkasse, jeg havde med. Vi var meget forsigtige,« siger hun og fortsætter:

»Da vi så kom hjem, sagde Jens: 'Hvad har den på benene'«

Her kan det ses, hvordan katten var bundet på bagbenene.
Her kan det ses, hvordan katten var bundet på bagbenene.

Det viste sig, at grunden til, kattens besvær med at bevæge sig, var, at dens bagben var bundet sammen af sejlgarn. Heldigvis havde det ikke påført katten nogen skade.

Inga Stamphøj havde aftalt med Dyrenes Beskyttelse, at de ville hente katten dagen efter. Og det er vigtigt for hende at fortælle, at hun var meget glad for organisationens håndtering af episoden. Man kan altid regne med dem, fortæller hun.

»Men de kom aldrig for at hente katten, for da den var faldet til ro, så spurgte min søn mig, om vi ikke skulle overveje at beholde den. Han har altid ønsket sig en kat, og han går og keder sig lidt lige nu,« siger Inga Stamphøj og forklarer, at hendes søn læser på HF, hvor al undervisning foregår hjemme.

Og sådan blev det. Nu bor katten, de har kaldt Bjarne, hjemme hos hende og sønnen Jens.

Katten er glad for at bo hos Inga, men det er lige indtil hun skal i gang med vacciner og andre undersøgelser, siger hun og griner. Det er ikke sjovt at ende hos en dyrlæge.
Katten er glad for at bo hos Inga, men det er lige indtil hun skal i gang med vacciner og andre undersøgelser, siger hun og griner. Det er ikke sjovt at ende hos en dyrlæge.

»Det er skønt, for når Jens har undervisning, så kan de jo se hinanden på video, og de andre studerende er også blevet glade for Bjarne. De spørger ind til den, og nogle gange er den endda med på video,« siger hun og griner lidt.

Det endte altså lykkeligt, men Inga Stamphøj fortæller, at i sine 35 år som dyrlæge har hun aldrig set noget lignende.

»Hvorfor gør man sådan noget? Jeg forstår det ikke. Stakkels kat,« siger hun.