De sorte plamager har taget fat i væggen som fugtige skygger. Midt imellem dem sidder en mørk plet – tæt som en knyttet hånd.
Ved siden af står 60-årige Maja Dixø. Hun trækker vejret tungt og huden klør af blødende udslæt.
Læger på Bispebjerg Hospital har slået fast, at både hun og hendes søn er blevet syge af skimmelsvamp – en sag B.T. tidligere har beskrevet, herunder hendes langvarige kamp mod boligselskabet KAB.
Hun husker tydeligt den dag i februar, hvor teknikeren fra Hussvamp Laboratoriet stod foran væggene og gjorde sig klar.
Med rolige bevægelser satte han små, hvide klistermærker op– præcise firkanter, der markerede, hvor vatpinden skulle stryges.
»Det var helt skørt. Han satte klistermærkerne lige ved siden af de sorte plamager, og ikke dér, hvor det så værst ud,« fortæller hun.
Det bekræfter Majas billeder og Hussvamp Laboratoriets egne fotos i rapporten, som ellers konkluderer:
'Ved undersøgelsen har vi ikke påvist vækst af skimmelsvamp på vinduerne, som vurderes at kunne påvirke indeklimaet.'
'Det giver et falsk billede'
Professor emeritus i indeklima ved Aalborg Universitet, Lars Gunnarsen, er ikke i tvivl: Prøven er taget forkert.
»En mycometer-test skal tages på den synlige misfarvning – ikke ved siden af. Undlader man det, risikerer man et lavere resultat og et falsk billede af skimmelvæksten.«
Det afviser direktør Jens Christian Sterler fra Hussvamp Laboratoriet.
»Om prøven er taget lige under det sorte eller lidt ved siden af, er ligegyldigt. Det ændrer ikke vurderingen,« siger han.
Er det normal praksis, at I tager prøver ved siden af en tydelig plet?
»Nej, det er det ikke. Men jeg mener, der har været misfarvninger der, hvor prøven blev taget, og ellers havde min medarbejder ikke gjort det.«
Så selvom billederne og professoren siger noget andet, så mener du at alt er inde for skiven?
»Der er i hvert fald ikke snydt med prøven. Selvfølgelig er der ikke det. Hvad skulle jeg have ud af det? Det er helt på månen.«
I en skriftlig udtalelse til B.T. uddyber han:
»Som jeg ser på billederne, er der misfarvninger på prøven, og det kan heller ikke udelukkes, at misfarvninger kan skyldes ikke-biologisk vækst, men sodsværtning.«
'Netop derfor skal man teste der'
Direktørens forklaring får professoren til at ryste på hovedet.
»En sort plet kan skyldes meget – kaffe, sod eller skimmel. Og derfor skal man selvfølgelig teste på den. Ellers kan man ikke regne med resultaterne, og det er selvfølgelig kritisabelt«
Kort efter Hussvamp Laboratoriet frikendte boligen, betalte Maja 5.500 kroner for en DNA-lufttest, der måler skimmelsporer i luften.
Den viste niveau F – det højeste på skalaen. Også Hussvamp Laboratoriet måtte senere erkende, at der var 'kraftigt forhøjet niveau af flere skimmelsvampetyper og meget høje fugtindikatorer' i lejligheden.
Maja Dixø er siden flygtet i et sommerhus på Bornholm, fordi hun stadig bliver syg af at opholde sig i lejligheden.
Ifølge skimmelekspert Carsten Henningsen, der lavede Majas selvbetalte test, er sagen langt fra enkeltstående:
»Det er grotesk, men der bliver snydt med prøver over alt i landet. Boligforeningerne har lavet rammeaftaler med skadeservicevirksomheder, og gør alt for at slippe for dyre renoveringer. De er ofte fuldstændig ligeglade med beboernes sundhed,« siger han.
KAB ønsker ikke at udtale sig, da sagen stadig verserer.
Maja Dixøs nabo, Luna Vikke, blev også syg af skimmelsvamp i sin KAB-lejlighed. Læs hendes historie her.