Aarhus Havn deler vandene.

Der er borgerne på den ene side, som nyder at gå, løbe og cykle lands Strandvejen, mens de nyder udsigten ud over Aarhus-bugten. En oplevelse, der kan blive spoleret af planen om flere kraner og siloer.

Og så er der Aarhus Havn og Aarhus Kommune på den anden side, der netop foreslår at udbygge containerhavnen med yderligere cirka 100 hektar. En kæmpe udvidelse, som svarer til 140 fodboldbaner.

Midt i den betændte sag om udvidelsen af Aarhus Havn sidder én meget central figur, Jacob Bundsgaard. Borgmester i kommunen og formand for Aarhus Havn.

Det er nemlig Aarhus Havn, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) er formand for, der har spurgt kommunen, om det er muligt, at de kan udvide erhvervshavnen med de cirka 100 hektar over de næste 30 år.

Men kan man have begge kasketter på og varetage både havnen og borgernes interesser? Det mener formanden for foreningen Beskyt Aarhusbugten, Svend Erik Kristensen, ikke.

»Den oplevelse, vi har, er, at Jacob Bundsgaard er mere loyal over for Aarhus Havn end over for borgerne,« forklarer han og tilføjer:

»Det er Davids kamp mod Goliat. Han er mere Aarhus Havn, end han er borgmester.«

Ifølge selskabsloven skal Jacob Bundsgaard som formand for Aarhus Havn kæmpe for en ting, og det er, hvad der er bedst for Aarhus Havn.

Derfor mener formanden for Beskyt Aarhusbugten også, at det er decideret umuligt for Jacob Bundsgaard at varetage begges interesser.

»Jeg kan love for, at jeg synes, det er op ad bakke. Vi har ikke en jordisk chance for at gøre det så godt, som vi burde, når virkeligheden er sådan her,« siger han.

Det samme mener flere af de borgere, som B.T. har talt med. En af dem er Eva Thorsager Sonne, der i mange år har sejlet på bugten og stadig bruger stedet som åndehul.

»Jeg synes jo, at man ødelægger havmiljøet i det her område af bugten ved det. Jeg synes, det virker lidt som et prestigeprojekt for kommunen og borgmesteren,« siger hun.

B.T. har spurgt en af landets førende forskere i kommunalpolitik, Roger Buch, hvad det har af betydning, at formanden for Aarhus Havn samtidig er borgmester.

»Det er klart, der hober sig nogle spørgsmål op omkring, om man kan holde ting adskilt, og hvem man er loyal overfor,« siger han og tilføjer:

»Håndteringen er, at man har en forvaltningslov, som siger, hvad man skal gøre i kommunen i sådan en situation. Og som formand for havnen skal han kæmpe for havnens interesser.«

Roger Buch forklarer, at i sager, hvor havnen kommer på dagsordenen i byrådssalen, er Jacob Bundsgaard nødt til at forlade salen, hvis han vil leve op til forvaltningsloven. Han er nemlig inhabil.

Og så burde problemet være løst, men sådan er det ikke nødvendigvis.

»Det lyder på papiret som en god løsning, men når det er en borgmester, så er det særlige, at han er chef for hele kommunen, og så er der det problem, at medarbejderne udmærket ved, hvad borgmesteren vil.«

Derfor kan det også være svært for borgerne at gennemskue, hvornår han udtaler sig som formand for havnen eller som borgmester, og her kan der opstå tvivlsspørgsmål, forklarer Roger Buch.

»Man skal varetage den organisation, som man sidder i bestyrelsen for. Han må ikke varetage andre interesser, heller ikke kommunens. Han skal kæmpe for havnen.«

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Jacob Bundsgaard, men han oplyser gennem sin pressekonsulent, at han for nuværende ikke har nogen kommentarer. Kommunen er ved at udarbejde et notat om borgmesterens habilitet i sagen, oplyser de.

Udvidelsen af Aarhus Havn vil kræve en kommunalplansændring, og derefter skal der udarbejdes en ny lokalplan.Den er i offentlig høring indtil 3. marts.

Andre læser også